Q&A Zealand Pharma 2022-08-26
Aktiesnakken
Bavarian Nordic
TESLA
Ennogie
Genmab
NOVO
Shipping
Biotek-snakken
AMBU
Amerikanske aktier
BITCOIN
GN Store Nord
Grønne Aktier
Gubra
Smallcap og First North aktier
EL-BILER
Hansa Biopharma
Pharma
ExpreS2ion
Medico
Vestas
Zealand Pharma
Chemometec
Krypto
Laks
Banker og Finans
Embla Medical
26/8 14:57 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Denne Q&A er afsluttet.
| |
26/8 14:56 af Adam Steensberg |
Tak for gode spørgsmål og fortsat god dag, og god weekend, til alle!
| |
26/8 14:55 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q3.
| |
26/8 14:55 af Adam Steensberg |
Ved at fokusere vores energi her og indgå stærke kommercielle partnerskaber med ledende firmaer inden for de sygdomsområder hvor vi arbejder er jeg sikker på at vi kan skabe stor værdi for firmaet.
| |
26/8 14:54 af Adam Steensberg |
Jeg synes vi har en rigtig stærk virksomhed der har allerede nåede at hjælpe patienterne med at levere to produkter til markedet. Jeg er meget optimistisk over den værdi som der ligger i vores pipeline og hvor dygtige vores Zealand medarbejdere er til at udvikle peptid-baserede lægemidler….
| |
26/8 14:53 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Søgaard42..Hej Adam Udover visionen på den humanitære side om at hjælpe mennesker med at helbrede sjældne sygdomme, hvad er Zealand Pharmas langsigtede fremtidige ambition og mål. Jeg mener, hvornår ved du/I, om du/I er lykkedes som virksomhed? Kunne det evt. være på baggrund af generelle målinger som KPI'er for markedsandele, økonomiske nøglemål for salg, procentdel af målgruppe helbredt/forlænget levetid osv?
| |
26/8 14:52 af Adam Steensberg |
Min og resten af ledelsens fokus er på at eksekvere på strategien og levere resultater i form af data, partnerskaber og ultimativt fremtidige banebrydende nye lægemidler som kan komme flest mulige patienter til gode.
| |
26/8 14:51 af Adam Steensberg |
Det er klar at man som børsnoteret firma altid er en opkøbskandidat...
| |
26/8 14:50 af Bullish |
Med en omfattende pipeline og en BV på "kun" 7 mia kr, er ZP så en opkøbskandidat?
| |
26/8 14:50 af Adam Steensberg |
Vi ser det helt klart som en fordel da Astra har endnu flere muskler og faktisk også erfaring med at udvikle peptid lægemidler.
| |
26/8 14:49 af BSinvest |
Betragter Zealand Pharma AstraZenecas overtagelse af Alexion som en fordel for samarbejdet fremadrettet?
| |
26/8 14:49 af Adam Steensberg |
Samarbejdet har god fremdrift og vi er langt i den præ-kliniske fase. Vi kan desværre ikke endnu guide på evt. milepælsbetalinger, men håber selvfølgelig også at ser stærk fremdrift af projektet in 2023.
| |
26/8 14:48 af BSinvest |
Hvordan går det med samarbejdet med Alexion. Kan der forventes milepælsbetalinger indenfor de næste 12 måneder?
| |
26/8 14:48 af Adam Steensberg |
Vores nuværende låne-aftale med Oberland er som helhed ikke bundet op på glepaglutid resultater, men de har mulighed for at låne os et mindre beløb yderligere hvis data er positive.
| |
26/8 14:47 af BSinvest |
Aftalen med Overland er bundet op på resultatet af fase 3 for Glepaglutid. Såfremt dette mod forventning skulle være negativt, hvad sker der så med aftalen. Bortfalder den helt?
| |
26/8 14:47 af Adam Steensberg |
Beta Bionics forventer først at sende deres pumpe på markedet i en version hvor det kun har insulin (her er ansøgningen allerede inde hos de amerikanske myndigheder). Vi regner med at kunne være mere specifikke på tidslinjerne for kombinationsproduktet i løbet af næste år.
| |
26/8 14:46 af Adam Steensberg |
Vi har for nylig bestemt sammen med vores partnere, Beta Bionics, om en sekventiel tilgang til fase 3-programmet, og vi forventer, at de begynder det først fase 3 forsøg i begyndelsen af 2023. Vi er enormt entusiastiske for potentialet for dasiglucagon i dette program….
| |
26/8 14:45 af exitnu |
Beta Bionics har modtaget 57 millioner dollars i yderligere finansiering
i år. Hvornår vil det være realistisk at se Beta Bionics-pumpen (iLet® m/dobbeltkammer) med insulin og Zealand Pharmas Glukagon på hylderne på det amerikanske marked?
| |
26/8 14:45 af Adam Steensberg |
Vi håber selvfølgelig på at få en væsentlig del af det fremtidige marked, hvis fase 3 dataene kommer ud som vi håber. Det at vi har et produkt som måske kun skal injiceres 1 gang om ugen mod den daglige dosering med Gattex mener vi også er en væsentlig differentiering.
| |
26/8 14:44 af Adam Steensberg |
Sidste år rapporterede Takeda Gattex, det nuværende produkt på markedet for SBS, salg på ca. DKK 4 mia – og vi har gennem flere år set en stigende tendens….
| |
26/8 14:43 af exitnu |
Hele SBS-markedet (Glepaglutide) vil næste år muligvis nå op på en anslået værdi på hele DKK 3,9-5,2 mia. Blot et bud: under forudsætning af gode fase 3 data og godkendelse hos FDA, hvor stor en markedsandel (%) vil Zealand Pharma kunne nå det første år på markedet?
| |
26/8 14:43 af Adam Steensberg |
Vi, som andre, tror at kombinations terapi kommer til at være meget betydelig indenfor, f.eks. fedme. Derfor har vi designet vores peptid analoger, som amylin og GIP, til både at blive brugt i kombination med andre peptider, såsom GLP-1, men med unikke egenskaber, der gør det muligt at formulere dem sammen med mange andre peptid analoger.
| |
26/8 14:41 af Stroka |
Kan jeres fedmemidler eventuelt anvendes i kombination med de midler f.eks. Novo og Lilly har?
| |
26/8 14:41 af Adam Steensberg |
Vores amylin analog har et potentiale som mono-terapi men også i kombination med GLP1 lægemidler. I den henseende er det vigtigt at vi har designet vores molekyle så vi forventer at det vil kunne formuleres sammen med andre molekyler og dermed give en enklere dosering.
| |
| ||
26/8 14:39 af Adam Steensberg |
Det produkt vi samarbejder med BI omkring retter sig mod GLP-1 og glucagon receptorerne. Vi håber at glucagon ud over de kendte positive effekter af GLP1 vil kunne give et yderligere vægttab, via øget fedt forbrænding….
| |
26/8 14:38 af Adam Steensberg |
Det er fantastisk at se at firmaer som Novo og Lilly har stor succes med de første klasser hvor der har været fokus på GLP1, og for Lillys vedkommende også GLP1-GIP (som dog endnu ikke er godkendt som fedmebehandling)….
| |
26/8 14:37 af Adam Steensberg |
Vi har gennem mange år haft et stort fokus på at komme op med nye lægemidler til behandling af fedme, og mener at vores molekyler har et stort potentiale for differentiering....
| |
26/8 14:36 af Stroka |
Der er et enormt potentiale i at udvikle fedmemedicin. Forstår derfor godt at Zealand Pharma kommunikationsmæssigt i 2022 har større fokus på området, hvor I arbejder sammen med Boehringer Ingelheim. Hvordan adskiller jeres fedmemidler sig fra dem vi ser fra Novo og Lilly?
| |
26/8 14:36 af Adam Steensberg |
ZP8396 er vores amylin analog. Vi er meget spændte på udsigterne for dette produkt, der i øjeblikket er i fase 1 kliniske forsøg. Vi forventer data fra fase 1a forsøget inden udgangen af 2022, og forventer også at begynde fase 1b forsøget senere på året.
| |
26/8 14:34 af Adam Steensberg |
Sekundære endepunkter, inklusive forandring i kropsvægt forventer vi at vores partner Boehringer Ingelheim præsenterer på en videnskabelig kongres senere i 2022….
| |
26/8 14:33 af Adam Steensberg |
Fase 2-forsøget med 410 personer med type 2-diabetes er afsluttet. Data fra dette studie vil blive præsenteret på The Annual Meeting of the European Association for the Study of Diabetes der finder sted i Stockholm i september….
| |
26/8 14:32 af Adam Steensberg |
BI 456906 er en glucagon/GLP-1-receptor agonist som bliver udviklet af vores partner Boehringer Ingelheim. De udfører tre parallelle fase 2-forsøg for at vurdere BI 456906 – med type 2-diabetes, fedme og ikke-alkoholisk steatohepatitis eller NASH…..
| |
26/8 14:30 af exitnu |
Vær venlig at kaste mere lys over fase 2 forsøget med BI 456906 og fase 1b med ZP8396.
| |
26/8 14:30 af Adam Steensberg |
...og det er det som tæller når vi skal finde en kommerciel partner til produktet. Som allerede nævnt er vi langt i disse forhandlinger.
| |
26/8 14:30 af Adam Steensberg |
Vi er dog meget tilfredse med den kliniske profil af Zegalogue...
| |
26/8 14:29 af Adam Steensberg |
Der er flere ting som har spillet ind på at salget ikke nåede for målsætning...
| |
26/8 14:28 af B.Andersen |
Udrulningen og salget af Zegalogue er meget skuffende. Hvad er gået galt og hvad er staus pt.?
| |
26/8 14:28 af Adam Steensberg |
Vi bliver set som en meget stærk spiller indenfor peptid-baseret lægemidler og min fornemmelse er at mange af de store spillere anerkender vores stærke kompetencer inden for forskningen og udvikling af denne type lægemidler.
| |
26/8 14:27 af Adam Steensberg |
Det er rigtig at vi oplever meget stærk interesse fra potentielle partner i industrien. ...
| |
26/8 14:26 af Adam Steensberg |
Først, tak for støtten som aktionær....
| |
26/8 14:26 af HanneP |
Hej Adam, Som mangeårig aktionær i opgang og nedgang er jeg meget glad for Zealand Pharmas omstrukturering og fokus på forskning og udvikling. Har dette valg betydet, at der er sket en mærkbar interesse fra big pharma om, at samarbejde med jer?
| |
26/8 14:26 af Adam Steensberg |
Vi har ikke ændret denne ambition, men hvor vi før selv ville stå for salget fokusere vi nu på at skabe kommercielle partnerskaber – og have partnerne til at stå for kommercialiseringen. Vi kan således fokusere vores midler på forskningen og udviklingen af nye mulige peptid lægemidler.
| |
26/8 14:24 af SMADK |
Spørgsmål til Q&A: I har refokuseret jeres strategi og satser på partnerskaber frem for selv at markedsføre og sælge jeres produkter. Betyder den ændrede strategi en ændring i ambitionen om 5 produkter på markedet i 2025?
| |
26/8 14:24 af Adam Steensberg |
Derudover, som sagt, er vi ved at afslutte vores ADS-program i USA og konsolidere vores notering på Nasdaq Copenhagen.
| |
26/8 14:24 af Adam Steensberg |
Vi har gjort betydelige fremskridt. Vi har gennemført salget af V-Go til MannKind og er langt i diskussionerne omkring et muligt partnerskab på Zegalogue. Vi har forbedret vores finansielle fundament ved at genforhandle Oberland-aftalen og rejse omkring 275 millioner DKK over markedet….
| |
26/8 14:22 af Stroka |
Hvor langt er I kommet med implementeringen af jeres nye strategi. Hvilke fokuspunkter kan i sætte et flueben ved?
| |
26/8 14:21 af Adam Steensberg |
Aftalen med MannKind indeholder også en mulighed for nogle mindre milepælsbetalinger hvis de når specifikke salgs mål inden for et givent år og er således ikke tidsbegrænset.
| |
26/8 14:20 af HanneP |
Hvor længe kan/vil Zealand Pharma modtage salgsmilepæle i forbindelse med frasalget af V-Go-insulinleveringsenheden?
| |
26/8 14:19 af Adam Steensberg |
Vi guider ikke på eventuelle milepælsbetalinger fra eksisterende eller mulige nye partnerskabs aftaler.
| |
26/8 14:18 af exitnu |
Kan vi forvente FLERE indtægter fra de eksisterende licensaftaler her i 2022?
|