Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse

2/12 13:32

Københavns Lufthavne stryger til vejrs mandag, efter at Finansministeriet har offentliggjort, at staten vil købe ATP's aktier i selskabet for at opnå en ejerandel på 98,6 pct.

I en meddelelse fra Finansministeriet oplyses det, at Københavns Lufthavne er værdisat til omkring 32 mia. kr. for samtlige af aktierne i selskabet.

Alligevel sendes aktien i Københavns Lufthavne op med 53,1 pct. til 5620 kr. efter nyheden. Det svarer til en markedsværdi på omkring 44 mia. kr.

Det er 12 mia. kr. - knap 34 pct. - mere end den markedsværdi, der er anført i meddelelsen fra Finansministeriet.

Staten har i forbindelse med købet af aktierne, som er solgt af ATP, fremsat et pligtmæssigt købstilbud til minoritetsaktionærerne i Københavns Lufthavne, der er blevet tilbudt at sælge til samme kurs som ATP.

Finansministeriet har dog ikke til hensigt at gennemføre en tvangsindløsning af de øvrige aktionærer, ligesom at aktien ikke vil blive taget af børsen i København, oplyses det.

.\\˙ MarketWire