Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
2/12 09:45
Rockwool har fået løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" af Danske Bank, som ser en god købsmulighed, efter at aktien blev sendt ned oven på sidste uges skuffende regnskab for årets tredje kvartal.
Samtidig skæres kursmålet dog til 3100 kr. fra 3200 kr.
Det viser et analysenotat fra Danske Bank mandag.
- Vi mener, at der er opstået en mulighed, efter at Rockwools aktiekurs blev ramt i forbindelse med resultaterne for tredje kvartal. For det første tror vi ikke, at fjerde kvartal bliver så dårligt, som de implicitte forventninger antyder, og for det andet mener vi, at værdiansættelsen er blevet mere attraktiv, lyder det fra senioranalytiker Casper Blom i notatet.
Rockwool-aktien tabte onsdag 10 pct. oven på regnskabet for tredje kvartal. Mandag stiger aktien 1,2 pct. til 2604 kr.
.\\˙ MarketWire