Internationale aviser med BHP Billiton, Microsoft og Hapag-Lloyd
29/11 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
AVIVA GÅR DIREKTE TIL DIRECT LINES AKTIONÆRER
Forsikringskoncernen Aviva har kontaktet aktionærer i Direct Line i et skridt, der kan bane vejen for et fjendtligt overtagelsestilbud på den mindre rival. Tiltaget kommer efter, at Direct Lines bestyrelse afviste Avivas overtagelsesforslag på 3,3 mia. pund som betegnedes som "væsentligt" for lavt. (AVIVA GOES DIRECT TO DIRECT LINE SHAREHOLDERS)
BHP BILLITON DISKUTEREDE DÆMNINGSFEJL ÅR FØR KATASTROFE INDTRAF
Ledelsen i minekoncernen BHP Billiton instruerede medarbejderne i at gennemgå "forargelsesfaktoren", hvis en dæmning skulle svigte, år før netop en sådan begivenhed udløste en miljøkatastrofe. Ledere anmodede fire år før en dæmning brast ved en jernmalmmine i Brasilien og udløste en slambølge, der dræbte 19 personer. (BHP BILLITON DISCUSSED ‘OUTRAGE FACTOR’ OF DAM FAILURE YEARS BEFORE DISASTER)
ANGOLA FJERNER SANKTIONEREDE ALROSA FRA DIAMANTMINER FORUD FOR AMERIKANSK BESØG
Angola har fjernet verdens største diamantminekoncern, russiske statsejede Alrosa, fra landes miner forud for et besøg af den amerikanske præsident Joe Biden. Angolas kabinet godkendte salget af Alrosas ejerandel i et statsejet angolansk mineselskab på grund af sanktioner mod den russiske producent. (ANGOLA REMOVES SANCTIONED ALROSA FROM ITS DIAMOND MINES AHEAD OF US VISIT)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
CANADA SAGSØGER GOOGLE FOR PÅSTÅET KONKURRENCEBEGRÆNSENDE ONLINEANNONCEPRAKSIS
Den canadiske antitrust-myndighed hævder, at Google har handlet ulovligt ved at opbygge markedsandele i online-annonceringsbranchen. Det canadiske konkurrencetilsyn, Competition Bureau, ønsker at "sætte en afgørende stopper for Googles strukturelle dominans og konkurrencebegrænsende praksis" samt "genoprette konkurrencen" på landets online-annonceringsmarked. (CANADA SUES GOOGLE, ALLEGING ANTICOMPETITIVE ONLINE-AD PRACTICES)
RENEWI-AKTIEN PÅ TO ÅRS TOP EFTER MACQUARIE-BUD
Renewi-aktien steg til to års toppunkt, efter at det London-noterede affaldshåndteringsselskab gik med til et foreløbigt overtagelsesforslag fra Macquarie Asset Management. Tilbuddet vurderer selskabet til 889 mio. dollar. (RENEWI SHARES HIT TWO-YEAR HIGH ON MACQUARIE BID)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
KONKURRENCETILSYN LANCERER ANTITRUST-UNDERSØGELSE AF MICROSOFT
Det amerikanske konkurrencetilsyn, Federal Trade Commission, har åbnet en undersøgelse af, om Microsoft har overtrådt antitrust-lovgivningen i flere segmenter af koncernens omfattende forretning. Myndighederne anmoder om information om dets cloud computing, kunstig intelligens og cybersikkerhedsprodukter.. (F.T.C. LAUNCHES ANTITRUST INVESTIGATION INTO MICROSOFT)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
UDSIGT TIL BUDKRIG EFTER AVIVAS 3,3 MIA. PUNDS BUD PÅ DIRECT LINE
Overtagelsestilbuddet fra Aviva til konkurrenten Direct Line har sat gang i spekulationer om en budkrig. I første omgang løftes aktierne i Storbritanniens tredjestørste bilforsikringsselskab med mere end 40 pct. Direct Line har allerede afvist buddet, men dets aktier steg med 41,4 pct. (BIDDING WAR IN PROSPECT AFTER AVIVA’S £3.3BN BID TO BUY DIRECT LINE)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
GRØN METHANOL TIL CONTAINERSKIBE HOS HAPAG-LLOYD
Rederiet Hapag-Lloyd afprøver forskellige klimavenlige veje. Fra 2026 vil det tyske rederi kunne drive sine første skibe med grøn methanol. Den Beijing-baserede virksomhed Goldwind forventes på sigt at levere 250.000 ton grøn methanol årligt. Det ville spare op til 400.000 tons CO2-udledning om året, siger Hapag-Lloyd. (GRÜNES METHANOL FÜR CONTAINERSCHIFFE)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
VOLKSWAGENS SALG AF KONTROVERSIEL XINJIANG-FABRIK SIGNALERER STRATEGISK SKIFTE I KINA
Volkswagens salg af den kontroversielle fabrik i Kina kan være starten på, at internationale bilproducenter reducerer deres kapacitet på det kinesiske fastland. Koncernerne fortsætter med at miste markedsandele til mere kreative lokale elbilproducenter i det accelererende tempo i elektrificeringen i Kina, ifølge UBS. (VOLKSWAGEN’S CONTROVERSIAL XINJIANG PLANT SALE SIGNALS STRATEGIC SHIFT IN CHINA)
.\\˙ MarketWire