SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
15/11 13:07
Plastkoncernen SP Group har i 2024 været hjulpet af øget salg til healthcare, cleantech og fødevarerelaterede industrier, mens en markant vækst i indtjeningen er drevet af et større salg af egne varemærker.
Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af 2024.
Omsætningen er i tredje kvartal steget med 21,7 pct., og i årets tre første kvartaler blev omsætningsvæksten på 12,4 pct.
Salget til healthcare, cleantech og fødevarerelaterede industrier steg i årets tre første kvartaler, mens automotive og andre krævende industrier oplevede en tilbagegang
Indtjeningsmæssigt er SP Group gået endnu mere frem med en vækst på 55 pct. i EBITDA-indtjeningen, mens resultatet før skat er løftet med voldsomme 150 pct.
- Større salg af egne varemærker er årsag til den forbedrede indtjening, skriver SP Group.
Plastselskabet fortæller, at det har indretningen af den nye sprøjtestøbefabrik i Atlanta er i fuld gang samt at de første medarbejdere er ansat og de første aftaler med kunder er lavet.
SP Group præciserer sine forventninger til omsætningsvæksten i 2024 til 10-16 pct. fra tidligere ventet 8-18 pct.
Forventningerne til EBTIDA-margin og resultatgrad før skat (EBT) fastholdes på henholdsvis 19-21 pct. og 11-13 pct.
Tabel for SP Groups regnskab for tredje kvartal af 2024:
Mio. kr. | Q3 2024 | Q3 2023 | FY 2023 |
Omsætning | 709,7 | 583,0 | 2606,3 |
EBITDA | 145,2 | 93,7 | 441,0 |
EBIT | 93,3 | 42,4 | 241,2 |
Resultat før skat | 77,8 | 31,1 | 201,1 |
Nettoresultat | 60,6 | 24,2 | 159,2 |
SP Groups forventninger til 2024:
Pct. | Ved Q3 2024 | 23. august | 26. marts |
Vækst i omsætning | 10-16 | 8-18 | 5-15 |
EBITDA-margin | 19-21 | 19-21 | 16-19 |
Resultatgrad før skat (EBT) | 11-13 | 11-13 | 9-12 |
.\\˙ MarketWire