China

41780 Conner 28/4 2011 10:46

I Kina er huspriserne steget med 140% siden 2007, og Beijing med 800% over de sidste 8 år. Fast ejendom i Beijing handles med en price-to-income på 27:1. For lige at sætte dette forholdstal i relief, så kan vi stikke tommelfingeren i vejret, og sige at en dansker i gennemsnit tjener kr. 300.000. 27x300.000 = 8.100.000. Så kan man så spørge sig selv, om det prisniveau er holdbart i længden, det indlysende svar er nej. Der må alt andet lige komme en korrektion i det kinesiske ejendomsmarked. De mest optimistiske vil plædere, at det rigtig godt, at kineserne ikke har råd til at købe fast ejendom, de vil i stedet bruge pengene på forbrug, og b.la. købe biler. Til det kan jeg kun sige, at vil man følge udviklingen, så skal de store briller på, og luppet skal smides ud.

Hvorledes kan priserne overhovedet stige til disse astronomiske niveauer. Det indlysende svar er spekulation drevet af optimisme, men det er ikke almindelig spekulation. Det er statsstøttet spekulation. Da finanskrisen rasende, iværksatte Kina deres egen QE, og pumpede milliarder og atter milliarder ud i samfundet. Bankerne, som er statskontrollerede, fik besked på at låne ud. Al form for kreditvurdering blev tilsidesat. Hvad gør man pludselig med alle de penge, som man kan hente i en trillebøre nede på hjørnet? De ting der historisk stiger er aktier, råvarer og ejendomspriserne. Ejendomsmarkedet er på den måde godt, da man kan bruge sin investering, samtidig med at værdien stiger, hvilket ikke er gældende for de andre. Ikke nok med at forbrugerne spekulerer i ejendomsmarkedet, så gjorde de lokale regeringer det også via byggemodning, udbygning af infrastruktur osv. Selvfølgelig skal der følges op på udviklingen, men ikke når der bygges unødigt. Hvem har ikke set billeder af Ordos, millionbyen som står gabende tom.

Problemet med de høje priser er indlysende. Når priserne falder, er der nogle mennesker som vil stå tilbage med et tab, dette tab overføres til bankerne, som så igen overfører det til staten. Dertil skal lægges den polarisering der sker i samfundet, hvor de rige bliver flere. De fattige og middelklassen vil efter al sandsynlighed ikke i længden finde sig i deres forhold, da de kan se, at der er nogen der har det meget bedre - de vil have en del af kagen, hvilket giver social uro. Kina står med en enorm udvikling, som skal styres. Har de løsnet tøjlerne for meget og formår de stramme tilpas op igen. De har vist sig sindssygt dygtige til at styre udviklingen, men denne gang tror jeg det smuldrer for dem.

Hvor meget kan staten tåle at tabe. Skal staten tækkes magthaverne, altså dem der har penge, hvilket også indbefatter partitoppen, eller skal de forsøge at afbøde den sociale uro, som alt andet lige vil opstå. Senest så jeg at 1000 lastbilchauffører strejkede i Shanghai, og sådanne situationer vil efter al sandsynlig nok opstå med hyppigere frekvens, end de har været vandt til.

Til sidst et p.s.

Bliver der taget hul på et markant prisfald på det kinesiske ejendomsmarked, så er der ingen til at redde, hverken USA´s, Spaniens eller resten af EU´s bagdel.

Links der understøtter dette skriv.

http://www.nytimes.com/roomfordebate/2011/04/14/chinas-scary-housing-bubble

http://blogs.ft.com/beyond-brics/2011/04/26/chinas-unaffordable-housing-to-drive-consumer-boom/

http://prudentinvestor.blogspot.com/2011/03/see-china-property-bust-empty-city-for.html

http://www.wsws.org/articles/2011/apr2011/truc-a26.shtml