Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora/Drev analytisk "heksejagt" aktien væk fra fair value


96645 Helge Larsen/PI-redaktør 3/9 2021 06:18
Oversigt

Morgenkommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Pandora og ikke mindst aktionærerne har gennemlevet en dramatisk 5 års periode. Aktien er nogenlunde tilbage hvor den "kom fra", men undervejs har der været mange kursmæssige dramaer og intermezzoer. Var disse drevet af en overdreven spekulativ interesse skabt af alt for meget kortsigtet fokus?



De seneste 5 år har været ekstremt turbulente for Pandora

Anders Colding Friis blev fyret som CEO i 2018 efter længere tids udfordringer, flere nedjusteringer og manglende føling med de indtjeningsmæssige realiteter. Investorerne og til sidst bestyrelsen havde mistet tilliden.

Aktiekursens nedtur kulminerede dog først senere i forbindelse med Covid-19 nedlukningen i 2020. Nærmere bestemt da stormen rasede mest i tiden omkring 17. marts 2020.

På det tidspunkt var den nye CEO Alexander Lacik ved at få styr på forretningen, men investorerne vidste det endnu ikke, eller også havde de ikke de investeringsmæssige nerver til at investere efter det efter den store nedtur.

Alexander Lacik har skabt det som hans forgængere ikke magtede: Ro - eksternt og internt

Aktiekursen giver et indtryk af en organisation, som i perioden 2016-2019 havde svært ved at finde sine egne ben og identitet. Forventningerne blev af flere omgange nedjusteret, og langsomt men meget sikkert forsvandt tilliden til topchefen og dermed også virksomheden.

Aktien blev et nemt offer for investorer som ville short sælge og presse "long-onlys".

"Detailsalgscheck" af hvordan kollektioner solgte forskellige steder i verden, medvirkede til yderligere at stresse investorerne og givetvis også topledelsen. Reelt set tror jeg det pres havde en meget stor betydning og gjorde et større indtryk i organisationen.



Stærk og troværdig leder langt vigtigere end mange tror

Udviklingen viser efter min mening flere ting:


Betydningen og vigtigheden af at have en stærk leder med præcise budskaber

Som kan forventningsstyre investorer og styrke sammenholdet i virksomheden

Som kan vise vejen, når det er sværest

Som interagerer positivt med bestyrelsen og skaber en fælles front ud af krisen

Hvor interne magtkampe ikke mudrer udsigterne, som tilfældet var i en for lang periode hos Pandora


Frem og tilbage er ikke lige langt

Man kan hævde, at "frem og tilbage er lige langt". At Pandoras aktiekurs er nogenlunde tilbage hvor den kom fra, og at alting så må være om ikke godt så dog fornuftigt:


Den anskuelse holder ikke i matematikkens verden. Et fald på 75 % skabte "forudsætningen" for den efterfølgende 400 % optur

Prisfastsættelsen bevæger sig altid foran indtjeningsudviklingen. Altid på vej frem eller tilbage til det næste større "event": Turn-around eller nedjusteringsrisiko.



Figur 1: Kursudviklingen i Pandora, 5 år

Kilde: Nordnet

Tryk på billedet for at gøre det større.

PNDORA.CO




3/9 2021 20:27 tommycarstensen 296665



Jeg synes stadig det var en forkert beslutning at fyre Anders Colding Friis, fordi jeg følte det handlede mere om aktiekursen end omsætning og indtjening, men jeg står sikkert temmelig alene med det synspunkt, og jeg ved heller ikke, hvad der foregik bag kulissen. Men Warren Buffett er heller ikke blevet fyret de tre gange Berkshire Hathaway er blevet halveret i værdi.

P.S. Tak til AlfInvest fra EI for i sin tid at gøre mig opmærksom på virksomheden! :−)



TRÅDOVERSIGT