Er der nogen, der kan gennemskue hvad der sker med aktiekurs på regnskabsdag?
Jeg ramt altid ved siden af, f.eks Brøndby (mit gæt: stiget) , Matas (mit gæt: stiget) , Torm (mit gæt: stiget) , SAS (mit gæt: faldet) , Ambu (mit gæt: troede ikke den kan falde 35%)
Jeg kigger på opjustering, EBIT, omsætning...men det ser ud til at være ligegyldigt. Er det så de store elefanter (Markettimers udtryk :) ) der bestemmer om pris skal op eller ned?
Jeg tror de store prøve at score op til regnskab dag (generet en optrend) og så smutter de hurtigt hvis det er en nyhed-fattig selskab (f.eks Brøndby)
https://online.hbs.edu/blog/post/how-to-read-financial-statements
Har I nogen tips?
Pft
Kurt Kara: Her er det absolut vigtigste nøgletal
De største fejl, vi begår som investorer, er de investeringer, vi ikke laver, fortæller aktiechef i Maj Invest Value Aktier, Kurt Kara, i dette interview, hvor han også afslører, hvilke nøgletal han anser for at være de vigtigste i jagten på den næste vinderaktie.
Af Christian Kjær, redaktør, Shareholders.dk
"Danmarks Warren Buffett" blev Kurt Kara kaldt i dagbladet Børsen for år tilbage. Fortjent, forstået på den måde, at fonden, han står i spidsen for, årligt har slået verdensindekset med knap 1 procentpoint, siden han stillede sig i spidsen for fonden i 2005.
I det seneste årti har valueinvestering dog været en særdeles hård disciplin, og flere investorer stiller spørgsmål ved, om tiden er løbet fra den gamle investeringsfilosofi.
Også månedens investor, den kendte valueinvestor Kurt Kara, har oplevet modvind på markederne de seneste ti år.
Aktiechefen er dog ikke i tvivl. Han holder fast i sin strategi, for på den helt lange bane forventer han, at han sammen med sit tremandsteam kan fortsætte med at lave et bedre afkast end markedet, og i interviewet herunder kan du læse om både erfaringer og få hans bedste råd til at finde den næste vinderaktie.
Hvad lærer man af at investere?
"Man lærer meget om sin egen psyke. Du er både din største fjende og din bedste ven, når du investerer. Det tager tid at lære sine egne reaktioner at kende. Bliver jeg grådig? Panisk? Euforisk? Vi har så mange følelser, fordi vi er mennesker, og det bedste er at lære sig selv at kende, og lære at bevare en stoisk ro."
Hvad skal man vide, inden man køber aktier?
"Aktier er bare mere risikable end obligationer og bolig. Risikoen bliver mindre, hvis du har en lang tidshorisont, og køber selskaber, der er stabile og har fremgang i forretningen, og hvis du køber dem til favorable priser. Men det fjerner ikke risikoen. Derfor tror jeg, man skal have lidt af hvert. Hvis jeg kun har en bolig, er der risiko for, at det nedsmelter ligesom under finanskrisen. Hvis jeg kun har aktier, kan jeg miste knap 35 procent som under coronakrisen. Det magiske ord hedder diversifikation, og det er i anerkendelse af, at ingen har profetiske evner. I vores portefølje i Maj Invest Value Aktier har vi 35 aktier, fordi ingen kan finde den ene aktie, der bare stiger. Og vi minimerer effekten af den enkelte aktie, vi tager fejl af, når vi har 35 aktier i alt."
Hvad er den typiske fejl, investorer begår?
"Det er nok de aktier, vi ikke køber. Vi kan ikke fange alle de gode, og du kan ikke eje hele verden. Vi må lære af dem, vi ikke fanger. Så må vi spørge os selv, hvorfor vi valgte den fra, og om vores krav var for firkantede. Stockpickeren, hvor alt han rører ved, ender godt findes ikke. Det vigtigste er, at du har en god metode, for så vil du i gennemsnit lave et godt afkast."
Hvor ofte ændrer I porteføljen?
"Hvis markedet kollapser, er vi meget aktive. Men hvis markedet er stabilt uden store udsving, er vores handelsfrekvens lav. Des mere volatilitet, des mere har vi at lave som aktive investorer."
Hvor længe ejer I jeres aktier?
"I tre til fem år. Vores mål er at være langsigtede, fordi det koster penge at handle. Jo mindre du handler, desto bedre er det for dit afkast. Men hvis du køber en aktie, og den stiger 100 procent på tre dage, er det måske gået lidt for hurtigt. Så kan det godt være, du havde til hensigt at eje den længe, men så skal du måske alligevel kridte skoene og komme ud af aktien. Hvor længe vi ejer aktierne, er derfor også et udslag af, hvad der sker på markedet."
Hvilket afkast går I efter at få?
"Hver gang vi investerer i en aktie, vil vi gerne lave 10 procent i afkast per år på den. Er det så for højt eller for lavt et mål? Det er et spørgsmål om at være grådig, men ikke for grådig. Man kunne også sætte et mål om et afkast på 20 procent om året, men så risikerer man at ryge ud i noget meget risikabelt. Renterne i verden er nul lige nu. Det betyder, at det risikofrie afkast er nul. Hvis du vil have 20 procent i afkast, lugter det derfor af, at du skal tage høj risiko. Hvis du kan lave 10 procent om året, betyder det, at du fordobler dine penge efter 7 år. Vi har i gennemsnit leveret lige over otte procent om året, siden vi startede i 2005, og det er højere end markedsafkastet."
Hvilke nøgletal kigger I på, når I vurderer et selskab?
"Price to free cash flow (P/FCF, red.). På dansk hedder det kursen i forhold til den frie pengestrøm. Ved at hyre den rigtige bogholder kan virksomhederne få indtjeningen til at se mere lysegrøn ud, end den er. Men kontanter, der strømmer ind og ud af virksomheden, er mere et faktum, og kan ikke gradbøjes. Indtjeningen alene kan snyde, for hvad nu hvis virksomheden sælger alting på kredit? Så har de en indtjening, men det er ikke sikkert, de får pengene. Derfor er det meget vigtigere at se på den underliggende pengestrøm, end kun at se på indtjeningen."
Hvad er det vigtigste nøgletal at undersøge?
"Både mine to kolleger - Rasmus Qvist Pedersen og Ulrik Jensen - og jeg selv, har gennem tiden lært, at det absolut vigtigste nøgletal er kapitalforrentningen. I regnskaberne står det typisk opført som Return on Capital Employed (ROCE, red.). Det er virksomhedens indtjening i forhold til egenkapital og gæld."
Kan du give et eksempel på kapitalforrentning?
"Lad os tage et eksempel, hvor du har købt et hus til 5 millioner kroner. Du har udbetalt 1 million kroner, og du har lånt de sidste 4 millioner. Hvis huset stiger til 6 millioner kroner, har du tjent 1 million kroner på din ene million - altså 100 procent. Men du har tjent 20 procent på de 5 millioner kroner. Og det er de 20 procent, der er vigtige, for alle kan låne, men det er farligt. Hvis huset i stedet var faldet til 4 millioner kroner, havde du tabt din egenkapital. En smule gæld gør ikke noget. Lidt gæld er lidt godt, meget gæld er meget dårligt."
Hvordan ser I på gælden, inden I investerer i et selskab?
"Selskabet skal kunne tåle en recession. Virksomheder kan godt tåle at få et chok, hvis de har en sund balance med relativt lav gæld. Men hvis de er usunde, kan det være livstruende. Gældens størrelse skal også holdes op imod, hvilken virksomhed man kigger på. Det er mere sandsynligt, at Grækenland går ned, end at Coca-Cola ikke længere kan sælge cola. Det betyder, at Coca-Cola kan servicere sin gæld. Hvis selskabet er stabilt, plejer jeg at sige, at det kan have en krones gæld for hver krones egenkapital. Er det klassiske cykliske selskaber, er det bedst, de slet ikke har gæld, fordi det kan blive hårdt for de selskaber at servicere gælden, hvis der kommer en hård recession. En måde at se på gælden er ved at kigge på indtjening før renter og skat divideret med renter (EBIT/Total Interest Expense, red.). Jo højere tallet er, des bedre er det. Hos os skal tallet helst være oppe i nærheden af 10. Det er rart at vide, at selskabet tjener 10 gange så meget, end hvad de betaler i renter. Så kan de halvere indtjeningen, men stadig betale renterne."
Hvor hurtigt køber I den samlede position, I ønsker i en aktie?
"Vi køber som regel en lille position til at begynde med. Vi vil heller ikke påvirke aktiekursen. Det skal ikke være os, der handler vores egen aktie op. Det skal være selskabets indtjening og pengestrøm, der driver aktien op. Vi går efter at påvirke aktiekursen 0,0 procent. Vores typiske strategi er, at vi køber lidt op over en periode. Medmindre vi virkelig mener, det er et røverkøb. Eller hvis vi finder et selskab, der er rasende billigt, fordi det er midt i et krak. Så kan vi godt købe det hele på en gang. Men vi vil under alle omstændigheder aldrig påvirke aktiekursen. Typisk er det kunsten at size det korrekt. Hvis du køber en position, og den falder 10 procent, vil du gerne have mere af den, fordi den er blevet billigere. Omvendt, hvis du er heldig, og den stiger, ønsker du ikke mere. Vi er meget bevidste om, hvad vi giver for aktien, fordi det er med til at definere vores afkast."
Hvad er din holdning til passive fonde?
"Der findes ikke noget, der hedder en passiv investering. Det er et aktivt valg at vælge en passiv fond. Når man vælger en passiv fond, siger man, at indekset vil slå alt andet. Hvis man ikke har is i maven til at investere aktivt eller til at kombinere det, kan passiv investering være det rigtige valg for nogen. Jeg er aktiv investor, fordi jeg mener, at jeg som aktiv kan slå et indeks. Det er bare ikke nemt, og du kan have modvind."
Hvad er din bedste investering?
"Det er et kobbermineselskab fra Kazakhstan, der hedder Kazakhmys. Da vi så prisen på selskabet efter finanskrisen, var det bare så billigt, at jeg simpelthen ikke kunne tro det. Prisen på selskabet afspejlede, at prisen på kobber skulle være i minus, så langt var aktien kommet ned. Vi syntes, det var overgjort, så vi placerede 1,5 procent af vores portefølje i den. Hvis vi tog fejl, risikerede vi virkelig at tabe penge, men den steg 900 procent på tre år. Det illustrerer meget godt, at hvis du kan se igennem stemningen og støjen, så er det, når verden ligger i ruiner, at du kan købe de mest interessante investeringer. Kazakhmys havde en ren balance, ingen gæld og den kazakhstanske regering havde en aktiepost i selskabet. Det fortalte samlet set, at de ville overleve, men aktiemarkedet sagde, at det var en død sild. Vi nåede ikke at få alle 900 procent i afkast. Vi solgte, da den var steget 5-600 procent, men det var noget, der kunne mærkes i porteføljen. Det er den, vi har tjent absolut mest på, og det viser, at hvis du kan kende forskel på pris og værdi, og du kan lægge følelserne væk, så kan du lave gode forretninger på aktiemarkedet."
Hvad er din værste investering?
"Ligesom vi har en "Hall of Fame", har vi også en "Hall of Shame", og den skal man huske at besøge - og lære af. Royal Bank of Scotland er den aktie, vi har taget mest fejl af. Det var under bankernes største krise nogensinde, nemlig finanskrisen. Vi troede, vi havde købt den billigt, men de røg ind i enorme problemer, og den blev meget, meget billigere. Vi solgte, da vi havde tabt 50 procent. Da tænkte vi, at enten er det her en rigtig beslutning, og ellers går vi over i Danmarkshistorien som de største fjolser. Det viste sig at være en rigtig beslutning, for den fortsatte med at falde. Det ændrer dog ikke ved, at det var en dårlig investering. Det viser, at du kan lave dine beregninger, og alligevel kan du sandelig godt tage fejl. Aktiemarkedet er bedøvende ligeglad med, om jeg har det godt eller skidt. I den situation skal man ikke have stolthed. Da skal man erkende sin fejl og komme videre. Der er ingen investorer, der ikke laver fejl, og når det sker, skal jeg op på hesten igen, fordi der er en ny aktie, der venter på mig."
Hvordan vurderer du, hvor aktiemarkedet skal hen?
"Der er 50 millioner mennesker i aktiemarkedet, men jeg kan ikke gætte på, hvad de 50 millioner vil. Ingen ved, hvilken vej aktiemarkedet og aktierne skal. Hvis du i begyndelsen af sidste år havde ringet til en hvilken som helst person og sagt, at vi ville få en krise i 2020, der ville sende BNP ned med det hurtigste fald siden 1929, ville de fleste sige, at aktiemarkedet samlet set ville falde. Men det var ikke det, der skete. Aktierne endte i plus i 2020. Du kan også have det modsatte scenarie, hvor BNP går op, men markedet kollapser. Jeg kan ikke gætte, hvad millioner af mennesker i aktiemarkedet vil, men jeg kan se på regnskaber og se, at DSV og Coca-Cola er det samme som for tre måneder siden. Selskaberne ændrer sig ikke så hurtigt. Priserne på aktierne ændrer sig meget hurtigt, men selskabernes fundamentale udvikling ændrer sig meget langsomt. Det vigtigste, man som investor skal lære er, at der er forskel på pris og værdi. Dem, der forstår det, er dem, der på lang sigt kan tjene penge på aktiemarkedet. Det er det, vores filosofi valueinvestering går ud på."
Hvordan bliver man en god investor?
"Man skal være tålmodig og forsigtig og arbejde sit talent op langsomt. Man skal læse noget god litteratur og lære af de bedste, men man skal også forstå, at ingen er født som stjerne-stockpickeren. Hvis man tror det, er det der, ulykkerne starter."
Hvilke bøger om investeringer er de bedste?
"Der er litteratur om investeringer, der er så kompliceret og matematisk, at man føler, det bliver sort magi. Det er ikke nødvendigvis noget, man bliver en bedre investor af at læse. Den første bog jeg ville bede mine børn læse om investeringer, er bogen 'One Up on Wall Street' af Peter Lynch. Han var en fantastisk fondsforvalter i 80'erne og 90'erne. I sin essens var han valueinvestor, men han investerede også i vækstselskaber. Han havde absolut forstand på, at der var noget, der hed pris og værdi, og at det ikke var det samme. Han afmystificerer, hvad det går ud på at investere. Der findes også interviews med Peter Lynch på YouTube."
Hvad er definitionen på en value investering?
"Det er, at jeg køber noget, der er mere værd, end hvad markedet siger, det er værd. Derefter venter jeg på, at markedet giver mig ret. Elementet, der aldrig ændrer sig, er menneskelig psyke. Mennesker tillægger både positive og negative historier for stor værdi. Derfor tror jeg, at valueinvestering er en god filosofi. Spekulation, derimod, er, at du køber en aktie, fordi den bliver ved med at stige. Da kigger du kun på prisen, og det mener jeg, er spekulativt. Jeg tror ikke, det virker på lang sigt."
Om Kurt Kara
- Aktiechef Kurt Kara har stået i spidsen for Maj Invest Value Aktier siden 2005. Her arbejder han sammen med de to porteføljemanagere Rasmus Quist Pedersen og Ulrik Jensen.
- Aktiestrateg i Danske Bank fra 1999-2004
- Fuldmægtig og konsulent i Økonomistyrelsen fra 1997-99.
- Uddannet cand.polit. i 1997.
De største fejl, vi begår som investorer, er de investeringer, vi ikke laver, fortæller aktiechef i Maj Invest Value Aktier, Kurt Kara, i dette interview, hvor han også afslører, hvilke nøgletal han anser for at være de vigtigste i jagten på den næste vinderaktie.
Af Christian Kjær, redaktør, Shareholders.dk
"Danmarks Warren Buffett" blev Kurt Kara kaldt i dagbladet Børsen for år tilbage. Fortjent, forstået på den måde, at fonden, han står i spidsen for, årligt har slået verdensindekset med knap 1 procentpoint, siden han stillede sig i spidsen for fonden i 2005.
I det seneste årti har valueinvestering dog været en særdeles hård disciplin, og flere investorer stiller spørgsmål ved, om tiden er løbet fra den gamle investeringsfilosofi.
Også månedens investor, den kendte valueinvestor Kurt Kara, har oplevet modvind på markederne de seneste ti år.
Aktiechefen er dog ikke i tvivl. Han holder fast i sin strategi, for på den helt lange bane forventer han, at han sammen med sit tremandsteam kan fortsætte med at lave et bedre afkast end markedet, og i interviewet herunder kan du læse om både erfaringer og få hans bedste råd til at finde den næste vinderaktie.
Hvad lærer man af at investere?
"Man lærer meget om sin egen psyke. Du er både din største fjende og din bedste ven, når du investerer. Det tager tid at lære sine egne reaktioner at kende. Bliver jeg grådig? Panisk? Euforisk? Vi har så mange følelser, fordi vi er mennesker, og det bedste er at lære sig selv at kende, og lære at bevare en stoisk ro."
Hvad skal man vide, inden man køber aktier?
"Aktier er bare mere risikable end obligationer og bolig. Risikoen bliver mindre, hvis du har en lang tidshorisont, og køber selskaber, der er stabile og har fremgang i forretningen, og hvis du køber dem til favorable priser. Men det fjerner ikke risikoen. Derfor tror jeg, man skal have lidt af hvert. Hvis jeg kun har en bolig, er der risiko for, at det nedsmelter ligesom under finanskrisen. Hvis jeg kun har aktier, kan jeg miste knap 35 procent som under coronakrisen. Det magiske ord hedder diversifikation, og det er i anerkendelse af, at ingen har profetiske evner. I vores portefølje i Maj Invest Value Aktier har vi 35 aktier, fordi ingen kan finde den ene aktie, der bare stiger. Og vi minimerer effekten af den enkelte aktie, vi tager fejl af, når vi har 35 aktier i alt."
Hvad er den typiske fejl, investorer begår?
"Det er nok de aktier, vi ikke køber. Vi kan ikke fange alle de gode, og du kan ikke eje hele verden. Vi må lære af dem, vi ikke fanger. Så må vi spørge os selv, hvorfor vi valgte den fra, og om vores krav var for firkantede. Stockpickeren, hvor alt han rører ved, ender godt findes ikke. Det vigtigste er, at du har en god metode, for så vil du i gennemsnit lave et godt afkast."
Hvor ofte ændrer I porteføljen?
"Hvis markedet kollapser, er vi meget aktive. Men hvis markedet er stabilt uden store udsving, er vores handelsfrekvens lav. Des mere volatilitet, des mere har vi at lave som aktive investorer."
Hvor længe ejer I jeres aktier?
"I tre til fem år. Vores mål er at være langsigtede, fordi det koster penge at handle. Jo mindre du handler, desto bedre er det for dit afkast. Men hvis du køber en aktie, og den stiger 100 procent på tre dage, er det måske gået lidt for hurtigt. Så kan det godt være, du havde til hensigt at eje den længe, men så skal du måske alligevel kridte skoene og komme ud af aktien. Hvor længe vi ejer aktierne, er derfor også et udslag af, hvad der sker på markedet."
Hvilket afkast går I efter at få?
"Hver gang vi investerer i en aktie, vil vi gerne lave 10 procent i afkast per år på den. Er det så for højt eller for lavt et mål? Det er et spørgsmål om at være grådig, men ikke for grådig. Man kunne også sætte et mål om et afkast på 20 procent om året, men så risikerer man at ryge ud i noget meget risikabelt. Renterne i verden er nul lige nu. Det betyder, at det risikofrie afkast er nul. Hvis du vil have 20 procent i afkast, lugter det derfor af, at du skal tage høj risiko. Hvis du kan lave 10 procent om året, betyder det, at du fordobler dine penge efter 7 år. Vi har i gennemsnit leveret lige over otte procent om året, siden vi startede i 2005, og det er højere end markedsafkastet."
Hvilke nøgletal kigger I på, når I vurderer et selskab?
"Price to free cash flow (P/FCF, red.). På dansk hedder det kursen i forhold til den frie pengestrøm. Ved at hyre den rigtige bogholder kan virksomhederne få indtjeningen til at se mere lysegrøn ud, end den er. Men kontanter, der strømmer ind og ud af virksomheden, er mere et faktum, og kan ikke gradbøjes. Indtjeningen alene kan snyde, for hvad nu hvis virksomheden sælger alting på kredit? Så har de en indtjening, men det er ikke sikkert, de får pengene. Derfor er det meget vigtigere at se på den underliggende pengestrøm, end kun at se på indtjeningen."
Hvad er det vigtigste nøgletal at undersøge?
"Både mine to kolleger - Rasmus Qvist Pedersen og Ulrik Jensen - og jeg selv, har gennem tiden lært, at det absolut vigtigste nøgletal er kapitalforrentningen. I regnskaberne står det typisk opført som Return on Capital Employed (ROCE, red.). Det er virksomhedens indtjening i forhold til egenkapital og gæld."
Kan du give et eksempel på kapitalforrentning?
"Lad os tage et eksempel, hvor du har købt et hus til 5 millioner kroner. Du har udbetalt 1 million kroner, og du har lånt de sidste 4 millioner. Hvis huset stiger til 6 millioner kroner, har du tjent 1 million kroner på din ene million - altså 100 procent. Men du har tjent 20 procent på de 5 millioner kroner. Og det er de 20 procent, der er vigtige, for alle kan låne, men det er farligt. Hvis huset i stedet var faldet til 4 millioner kroner, havde du tabt din egenkapital. En smule gæld gør ikke noget. Lidt gæld er lidt godt, meget gæld er meget dårligt."
Hvordan ser I på gælden, inden I investerer i et selskab?
"Selskabet skal kunne tåle en recession. Virksomheder kan godt tåle at få et chok, hvis de har en sund balance med relativt lav gæld. Men hvis de er usunde, kan det være livstruende. Gældens størrelse skal også holdes op imod, hvilken virksomhed man kigger på. Det er mere sandsynligt, at Grækenland går ned, end at Coca-Cola ikke længere kan sælge cola. Det betyder, at Coca-Cola kan servicere sin gæld. Hvis selskabet er stabilt, plejer jeg at sige, at det kan have en krones gæld for hver krones egenkapital. Er det klassiske cykliske selskaber, er det bedst, de slet ikke har gæld, fordi det kan blive hårdt for de selskaber at servicere gælden, hvis der kommer en hård recession. En måde at se på gælden er ved at kigge på indtjening før renter og skat divideret med renter (EBIT/Total Interest Expense, red.). Jo højere tallet er, des bedre er det. Hos os skal tallet helst være oppe i nærheden af 10. Det er rart at vide, at selskabet tjener 10 gange så meget, end hvad de betaler i renter. Så kan de halvere indtjeningen, men stadig betale renterne."
Hvor hurtigt køber I den samlede position, I ønsker i en aktie?
"Vi køber som regel en lille position til at begynde med. Vi vil heller ikke påvirke aktiekursen. Det skal ikke være os, der handler vores egen aktie op. Det skal være selskabets indtjening og pengestrøm, der driver aktien op. Vi går efter at påvirke aktiekursen 0,0 procent. Vores typiske strategi er, at vi køber lidt op over en periode. Medmindre vi virkelig mener, det er et røverkøb. Eller hvis vi finder et selskab, der er rasende billigt, fordi det er midt i et krak. Så kan vi godt købe det hele på en gang. Men vi vil under alle omstændigheder aldrig påvirke aktiekursen. Typisk er det kunsten at size det korrekt. Hvis du køber en position, og den falder 10 procent, vil du gerne have mere af den, fordi den er blevet billigere. Omvendt, hvis du er heldig, og den stiger, ønsker du ikke mere. Vi er meget bevidste om, hvad vi giver for aktien, fordi det er med til at definere vores afkast."
Hvad er din holdning til passive fonde?
"Der findes ikke noget, der hedder en passiv investering. Det er et aktivt valg at vælge en passiv fond. Når man vælger en passiv fond, siger man, at indekset vil slå alt andet. Hvis man ikke har is i maven til at investere aktivt eller til at kombinere det, kan passiv investering være det rigtige valg for nogen. Jeg er aktiv investor, fordi jeg mener, at jeg som aktiv kan slå et indeks. Det er bare ikke nemt, og du kan have modvind."
Hvad er din bedste investering?
"Det er et kobbermineselskab fra Kazakhstan, der hedder Kazakhmys. Da vi så prisen på selskabet efter finanskrisen, var det bare så billigt, at jeg simpelthen ikke kunne tro det. Prisen på selskabet afspejlede, at prisen på kobber skulle være i minus, så langt var aktien kommet ned. Vi syntes, det var overgjort, så vi placerede 1,5 procent af vores portefølje i den. Hvis vi tog fejl, risikerede vi virkelig at tabe penge, men den steg 900 procent på tre år. Det illustrerer meget godt, at hvis du kan se igennem stemningen og støjen, så er det, når verden ligger i ruiner, at du kan købe de mest interessante investeringer. Kazakhmys havde en ren balance, ingen gæld og den kazakhstanske regering havde en aktiepost i selskabet. Det fortalte samlet set, at de ville overleve, men aktiemarkedet sagde, at det var en død sild. Vi nåede ikke at få alle 900 procent i afkast. Vi solgte, da den var steget 5-600 procent, men det var noget, der kunne mærkes i porteføljen. Det er den, vi har tjent absolut mest på, og det viser, at hvis du kan kende forskel på pris og værdi, og du kan lægge følelserne væk, så kan du lave gode forretninger på aktiemarkedet."
Hvad er din værste investering?
"Ligesom vi har en "Hall of Fame", har vi også en "Hall of Shame", og den skal man huske at besøge - og lære af. Royal Bank of Scotland er den aktie, vi har taget mest fejl af. Det var under bankernes største krise nogensinde, nemlig finanskrisen. Vi troede, vi havde købt den billigt, men de røg ind i enorme problemer, og den blev meget, meget billigere. Vi solgte, da vi havde tabt 50 procent. Da tænkte vi, at enten er det her en rigtig beslutning, og ellers går vi over i Danmarkshistorien som de største fjolser. Det viste sig at være en rigtig beslutning, for den fortsatte med at falde. Det ændrer dog ikke ved, at det var en dårlig investering. Det viser, at du kan lave dine beregninger, og alligevel kan du sandelig godt tage fejl. Aktiemarkedet er bedøvende ligeglad med, om jeg har det godt eller skidt. I den situation skal man ikke have stolthed. Da skal man erkende sin fejl og komme videre. Der er ingen investorer, der ikke laver fejl, og når det sker, skal jeg op på hesten igen, fordi der er en ny aktie, der venter på mig."
Hvordan vurderer du, hvor aktiemarkedet skal hen?
"Der er 50 millioner mennesker i aktiemarkedet, men jeg kan ikke gætte på, hvad de 50 millioner vil. Ingen ved, hvilken vej aktiemarkedet og aktierne skal. Hvis du i begyndelsen af sidste år havde ringet til en hvilken som helst person og sagt, at vi ville få en krise i 2020, der ville sende BNP ned med det hurtigste fald siden 1929, ville de fleste sige, at aktiemarkedet samlet set ville falde. Men det var ikke det, der skete. Aktierne endte i plus i 2020. Du kan også have det modsatte scenarie, hvor BNP går op, men markedet kollapser. Jeg kan ikke gætte, hvad millioner af mennesker i aktiemarkedet vil, men jeg kan se på regnskaber og se, at DSV og Coca-Cola er det samme som for tre måneder siden. Selskaberne ændrer sig ikke så hurtigt. Priserne på aktierne ændrer sig meget hurtigt, men selskabernes fundamentale udvikling ændrer sig meget langsomt. Det vigtigste, man som investor skal lære er, at der er forskel på pris og værdi. Dem, der forstår det, er dem, der på lang sigt kan tjene penge på aktiemarkedet. Det er det, vores filosofi valueinvestering går ud på."
Hvordan bliver man en god investor?
"Man skal være tålmodig og forsigtig og arbejde sit talent op langsomt. Man skal læse noget god litteratur og lære af de bedste, men man skal også forstå, at ingen er født som stjerne-stockpickeren. Hvis man tror det, er det der, ulykkerne starter."
Hvilke bøger om investeringer er de bedste?
"Der er litteratur om investeringer, der er så kompliceret og matematisk, at man føler, det bliver sort magi. Det er ikke nødvendigvis noget, man bliver en bedre investor af at læse. Den første bog jeg ville bede mine børn læse om investeringer, er bogen 'One Up on Wall Street' af Peter Lynch. Han var en fantastisk fondsforvalter i 80'erne og 90'erne. I sin essens var han valueinvestor, men han investerede også i vækstselskaber. Han havde absolut forstand på, at der var noget, der hed pris og værdi, og at det ikke var det samme. Han afmystificerer, hvad det går ud på at investere. Der findes også interviews med Peter Lynch på YouTube."
Hvad er definitionen på en value investering?
"Det er, at jeg køber noget, der er mere værd, end hvad markedet siger, det er værd. Derefter venter jeg på, at markedet giver mig ret. Elementet, der aldrig ændrer sig, er menneskelig psyke. Mennesker tillægger både positive og negative historier for stor værdi. Derfor tror jeg, at valueinvestering er en god filosofi. Spekulation, derimod, er, at du køber en aktie, fordi den bliver ved med at stige. Da kigger du kun på prisen, og det mener jeg, er spekulativt. Jeg tror ikke, det virker på lang sigt."
Om Kurt Kara
- Aktiechef Kurt Kara har stået i spidsen for Maj Invest Value Aktier siden 2005. Her arbejder han sammen med de to porteføljemanagere Rasmus Quist Pedersen og Ulrik Jensen.
- Aktiestrateg i Danske Bank fra 1999-2004
- Fuldmægtig og konsulent i Økonomistyrelsen fra 1997-99.
- Uddannet cand.polit. i 1997.
