Ikke lige et aktieemne, men alligevel.
Udviklingen over årene er bare kommet, og med det også ændringer på måden vi ser verden på. Måden vi agerer på, og måden vi forventer, tingene skal hænge sammen. Tingene kan bare ikke altid hænge sammen.
Lige nu er danskere, og herunder unge rejsende, måske ved at strande et sted I udlandet. Rigtig træls og naturligvis også bekymrende, set i Coronaens skær. Fuld forståelse for den frygt der opstår, så er det sagt.
Men tanken går videre til ordet "dannelsesrejser". Det skal så ikke ses i relation til Corona, men mennesker i tiden.
I min optik er det absolut ikke dannelsesrejser, men nærmere påvirkningsrejser eller statusrejser, og nogle ville nok sætte andre ord på. Det undlader jeg.
Jeg er ikke i tvivl om, at de får noget ud af rejserne, ikke mindst kendskab til andre kulturer og folkeslag, men ofte beskyttet og med slagside.
Ret beset er det oftest forkælelsesrejser, og luksusrejser. Ikke altid, men ofte blandt de jeg hører om.
Om de bliver mere "voksne", og hvilende i sig selv, selvstændigt agerende m.v af det? Måske lidt på nogen måder, men det er bestemt ikke transformerende, og pludselig voksne bliver de ikke.
Men rolig lige nu - de klarer den. De oplever en frygt lige nu, men det er jo måske ikke så dårligt. De har trods alt andet. Penge, overførsler, mail, telefon, kommunikation m.v. - forbindelsen hjemtil. De der hjemme skal måske blive de "meget voksne".
Jeg var en af de, der rejste i mine lidt yngre dage. Med en rygsæk, rejsechecks, pas og et kamera, intet andet, og med muligheden for at sende/modtage poste restante engang imellem. Ca en gang pr måned blev det til. Min familie var ikke meget for det, skal jeg hilse og sige.
Mobiltelefonen fandtes ikke, mail heller ikke mellem alm mennesker og ikke noget med kreditkort og ting og sager. Telefon var urealistisk dyrt, og ikke tilgængelig alle steder. Brugte det aldrig.
Al tid foregik med kontakt til lokale. Mest på land, men også i byer. Boede på de simple steder og ellers privat, hvor jeg "hjalp" dem på forskellig vis. Og naturligvis oplevede, håndterede og overkom jeg selv særdeles trælse ting. Der var jo ingen andre til det, ingen hjælp at hente. Både konfliktløsning, sygdom og andet. Også det med at strande flere døgns rejse ude i jungleområde. Så er der kun dine egne handlinger, omtanke og kommunikationsevner til at redde den, også selv om dem man kommunikerer med, ikke taler samme sprog som du selv. Sygdom over mange dage, hvor jeg måtte stole på nogen til at hente medicin til mig. Jeg har brugt det hele (erfaringerne og den personlige rejse) i mit virke lige siden. Kommunikation og Tillid til andre mennesker er fantastisk.
Sjovt nok gjorde det også det ved mig, at jeg altid har syntes, at det hele var en gave, som du skal arbejde for, og at udfordringer og problemer altid er spændende, men også trælse og nogle gange næsten uløselige. Sjovt nok løser de sig altid, selv efter jeg har snust til kulkælderen.
Nå det var ikke, for at "disse" de som rejser, ej heller ikke deres forældre. Naturligvis er de bange, men ro på. Ting løser sig, og måske jeres unge vinder mere, end de taber på det. De kan bare ikke lige se det nu og her. Og så håber jeg naturligvis at de ikke bliver alvorligt syge af Corona
Og - jeg får sikkert skæld ud - selv om det er opmuntrende ment. De er unge, de er stærke og de klarer den.
NB! Smid lige selv de sidste kommaer m.v. Gider ikke her på IPad'en
Udviklingen over årene er bare kommet, og med det også ændringer på måden vi ser verden på. Måden vi agerer på, og måden vi forventer, tingene skal hænge sammen. Tingene kan bare ikke altid hænge sammen.
Lige nu er danskere, og herunder unge rejsende, måske ved at strande et sted I udlandet. Rigtig træls og naturligvis også bekymrende, set i Coronaens skær. Fuld forståelse for den frygt der opstår, så er det sagt.
Men tanken går videre til ordet "dannelsesrejser". Det skal så ikke ses i relation til Corona, men mennesker i tiden.
I min optik er det absolut ikke dannelsesrejser, men nærmere påvirkningsrejser eller statusrejser, og nogle ville nok sætte andre ord på. Det undlader jeg.
Jeg er ikke i tvivl om, at de får noget ud af rejserne, ikke mindst kendskab til andre kulturer og folkeslag, men ofte beskyttet og med slagside.
Ret beset er det oftest forkælelsesrejser, og luksusrejser. Ikke altid, men ofte blandt de jeg hører om.
Om de bliver mere "voksne", og hvilende i sig selv, selvstændigt agerende m.v af det? Måske lidt på nogen måder, men det er bestemt ikke transformerende, og pludselig voksne bliver de ikke.
Men rolig lige nu - de klarer den. De oplever en frygt lige nu, men det er jo måske ikke så dårligt. De har trods alt andet. Penge, overførsler, mail, telefon, kommunikation m.v. - forbindelsen hjemtil. De der hjemme skal måske blive de "meget voksne".
Jeg var en af de, der rejste i mine lidt yngre dage. Med en rygsæk, rejsechecks, pas og et kamera, intet andet, og med muligheden for at sende/modtage poste restante engang imellem. Ca en gang pr måned blev det til. Min familie var ikke meget for det, skal jeg hilse og sige.
Mobiltelefonen fandtes ikke, mail heller ikke mellem alm mennesker og ikke noget med kreditkort og ting og sager. Telefon var urealistisk dyrt, og ikke tilgængelig alle steder. Brugte det aldrig.
Al tid foregik med kontakt til lokale. Mest på land, men også i byer. Boede på de simple steder og ellers privat, hvor jeg "hjalp" dem på forskellig vis. Og naturligvis oplevede, håndterede og overkom jeg selv særdeles trælse ting. Der var jo ingen andre til det, ingen hjælp at hente. Både konfliktløsning, sygdom og andet. Også det med at strande flere døgns rejse ude i jungleområde. Så er der kun dine egne handlinger, omtanke og kommunikationsevner til at redde den, også selv om dem man kommunikerer med, ikke taler samme sprog som du selv. Sygdom over mange dage, hvor jeg måtte stole på nogen til at hente medicin til mig. Jeg har brugt det hele (erfaringerne og den personlige rejse) i mit virke lige siden. Kommunikation og Tillid til andre mennesker er fantastisk.
Sjovt nok gjorde det også det ved mig, at jeg altid har syntes, at det hele var en gave, som du skal arbejde for, og at udfordringer og problemer altid er spændende, men også trælse og nogle gange næsten uløselige. Sjovt nok løser de sig altid, selv efter jeg har snust til kulkælderen.
Nå det var ikke, for at "disse" de som rejser, ej heller ikke deres forældre. Naturligvis er de bange, men ro på. Ting løser sig, og måske jeres unge vinder mere, end de taber på det. De kan bare ikke lige se det nu og her. Og så håber jeg naturligvis at de ikke bliver alvorligt syge af Corona
Og - jeg får sikkert skæld ud - selv om det er opmuntrende ment. De er unge, de er stærke og de klarer den.
NB! Smid lige selv de sidste kommaer m.v. Gider ikke her på IPad'en
