Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GES - hvad skete der lige her...???


65759 doodha 22/6 2013 15:26
Oversigt

Greentech Energy System har gennem lang tid virket sløv og hendøende: Mens resten af aktiemarkedet er steget, er GES lige så langsomt sivet dag for dag. Men så i går eksploderede den med en stigning på hele 15,7 %!

Jeg har skrevet om det på GES-chatten - men det er der vist ikke så mange, som har opdaget... Lad mig derfor opsummere:

Langvarig vedholdende mild kursmanipulation
Den sivende kurs har været godt hjulpet af en vedholdende mild kursmanipulation, der går ud på, at en mægler - fortrinsvis MLI - med jævne mellemrum i løbet af dagen sælger 5-6 stk., hvorved kursen som senest handlede oftest vises på bud-siden, altså den laveste. Jeg ved ikke, hvor længe det har stået på - jeg bemærkede det først for et par måneder siden.

Det er en lille ting når det sker en enkelt dag, ja - men når det sker konsekvent over en længere periode, har det klart den effekt, at det manipulerer kursen ned. Det skete i øvrigt også igennem godt et ½ år op til GWM's opkøb tilbage i september 2010.

Det dur naturligvis kun, når der er lille handel i aktien, og derfor kan det kun anvendes i små aktier - og bedst når der er stort Spread mellem bud og udbud.

Formålet kan for mig at se kun være at give et udseende af, at den endnu engang siver: "Lorte-aktie sælg det lort" som nogle private vil resonere... Lad det stå på gennem lang tid; i længden vil det bevirke at de mest utålmodige private amatører falder fra - træet rystes diskret - hvormed man får en selvforstærkende effekt.

Pludselig kurs-eksplosion i går
Omkring midten af denne uge stoppede denne automatiske mange små-salg. Hvorpå køberne vendte tilbage i relativt stor stil. Ved 16-tiden steg kursen pludselig med 11% - for så at falde tilbage igen. Men endte dagen 15,7% oppe.

Det er ikke utænkeligt, at dette skal ses i forlængelse af MLI's langvarige "milde kursmanipulation": At nu og den kommende tid købes der så op efter at kursen er blevet manipuleret ned. Det er som nævnt set før i GES.

Rally næste uge - hvorfor?
Med mindre der meget snart kommer big news som kan forklare gårsdagens stigning, tror jeg, det er en Institutionel Investor af en slags som køber op. Der kan være truffet en strategisk beslutning om, at en af deres porteføljer skal have noget renewables.

Det var SPG (Société Générale S.A.) som købte stort (sammen med Deutche Bank). SPG var også største netto-køber i Vestas i går. Det underbygger den antagelse, at det kan være en strategisk beslutning fra en af de store investorer, om at de vil ind i renewables - Waron Buffet??? ...<span><img src=
" title=";−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>

Deadline for disse opkøb kan logisk være fredag d. 28/6, sådan at det kan nå med i ½-årsrapporten for den pågældende portefølje.

Hvis det er rigtigt, kan vi forvente pæne stigninger i næste uge - for prisen/kursen er ikke afgørende, når sådanne køb foretages. (Fodnote) Dette tyder handlen i går jo også på: De pågældende ville bare købe en masse aktier. Jeg tror derfor også, at man som privat investor skal vente til sidst på ugen, hvis man vil sælge eller reducere.

Der skete noget i april 2011 som måske kan sammenlignes med det, vi måske kommer til at se: Dengang var der ingen nyheder; men nogle store investorer købte og købte, hvorved kursen steg og steg - lige indtil de havde nået deres mål eller deadline (som dengang var påsken). Det var i øvrigt den eneste periode, hvor der virkelig var gang i GES-chatten.

Men gårsdagens stigning kan også skyldes, at der er store nyheder undervejs - men at de "blot" er sluppet ud... Det er også set før i GES...

(Fodnote: Jeg kan godt se, at det umiddelbart modsiger, at der skulle være en sammenhæng mellem disse opkøb og den foregående lange kursmanipulation. Jeg ved ikke hvor længe den har stået på - og det er da heller ikke sikkert, at der er en sammenhæng.)



22/6 2013 18:17 IFTA.dk 465761



Jamen, så får du da lidt om MLI's handler her i 2013.
Netto-salg: 9.051 stk
Handelsposter: Ca. 500+ à ca. 18 stk. i snit
Handelsmønster: Når det var muligt, sælges der til budsiden.

Der er tale om handelsposter og ikke delhandler. For os private ville det have kostet minimum 29,- pr. handelspost.

Mv. CHjort - http://ifta.dk/

GES.CO




23/6 2013 08:09 doodha 065762



Lige for at binde en sløjfe på den der med en mulig forbindelse mellem dem dem der laver den langvarige milde kursmanipulation via MLI - og så dem der opkøber:

De der foretager de hyppige småsalg via MLI kan jo simpelthen være bestilt til det af de opkøbende som en slags konsulent-ydelse: Udsæt aktien for et langvarigt lettere nedadgående pres i et bestemt tidsinterval - herefter tager de opkøbende selv over. Selv om der måske er en forbindelse (som selvfølgelig aldrig kan bevises...), så kan logikken i handelsmønsteret sagtens være vidt forskelligt.

Jeg kan forstå af Chjorts indlæg, at de hyppige småsalg via MLI i hvert fald har stået på i et ½ år. Muligvis har det endda stået på endnu længere. Det kunne være interessant at vide.

Grunden til at det kunne være interessant at vide er, at det vil kunne give os et fingerpeg om hvor stort dette er - og dermed en idé om hvor store kursstigninger vi kan forvente. Jeg mener: Jo længere tid der er investeret i dette show - jo mere er de pågældende ude på at få ud af det: Jo flere aktier skal købes op.

Men stadigvæk: Der behøves ikke være den sammenhæng mellem de hyppige små-salg via MLI og de der opkøber - og måske skyldes stigningen i fredags "blot" big news som er sluppet ud før tid...

Under alle omstændigheder forventer jeg, at opturen fortsætter i næste uge, og måske endda længere - hvor meget og hvor længe afhænger af, hvad det her er for noget...



23/6 2013 18:01 doodha 065769



Hvis stigningen ikke skyldes snarlige big news - og hvis det heller ikke er f.eks. institutionelle investorer som vil ind, sådan som foreslået ovenfor - så kan det måske være GWM som ønsker at købe op til de har 90% af aktiekapitalen, hvor de kan tvangsindløse resten.

GWM har ifølge Greentechs hjemmeside godt 76 mio. aktier ud af den samlede aktiekapital på knap 107 mio. Dvs. de har godt 71%.

Ifølge reglerne er de - fordi de har rundet 2/3 af aktiekapitalen - først forpligtede til at flage igen, når de når 90%.

Selv om GWM sagde, at de ikke var interesserede i at overtage hele GES, da de kom med deres indløsningstilbud på knap 19 kr. i foråret 2011- så kan det da godt være, at de alligevel er interesserede i det.

Forinden, i september 2010, da de nåede de 30% sagde de også (såvidt jeg husker), at de ikke var interesserede i at få mere. Alligevel havde de over 70% et år senere. Og jeg husker det også som at det kom som en stor overraskelse, da de pludselig kom med deres indløsningstilbud til de øvrige aktionærer i foråret 2011.

Det er faktisk til dels derfor, jeg er interesseret i at vide, hvor længe det show med MLI's mange små-handler har stået på.

Hvis man kan påvise, at den milde kursmanipulation er startet forholdsvis hurtigt efter GWM's erhvervelse op til de godt 70% i efteråret 2011 - ja så vil jeg da mene, at det styrker sandsynligheden for, at det kan være dette scenarie, vi er ude i. (Eller i det mindste et beslægtet scenarie.) Som nævnt blev denne metode brugt gennem mindst et ½ år op til GWM's køb af de første 30%. Men det kan jo være et tilfældigt sammenfald...

GWM's store køb i forbindelse med indløsningstilbuddet på knap 19 kr. skete i september 2011. Siden steg kursen hurtigt til 21-22, hvor den lå til slutningen af november 2011. Siden december 2011 har den gennemgående tendens været, at kursen bare er sivet og sivet.

Hvis den milde kursmanipulation med de mange små-salg via MLI er startet så langt tilbage som december 2011, har vi dels en delvis forklaring på den lange sivende tendens. Vi må desuden formode, at der allerede dengang blev lagt en strategi for, hvad dette skulle bruges til. Såfremt dette er tilfældet, blev det besluttet på et tidspunkt, hvor kursen var omkring 20. Og man må derfor også formode, at denne kurs ikke afskrækker de som måtte ønske at købe op: GWM eller andre.

Hvis det er dette scenarie, vi er ude i - så er det med at spænde sikkerheds-seler. For så bliver der tale om en sommer-raket...!

Men p.gr.a. at der ikke skal flages før de har 90% - så kan der gå lang tid inden vi ved noget, hvis det er GWM som opkøber.

Jeg synes bare også, jeg ville nævne dette mulige scenarie...



24/6 2013 08:02 doodha 065774



Nå ja - lige for en god ordens skyld:

GWM kan ikke direkte købe op - for så kommer GES' CEO i strid med indsider-reglerne. Så i det omfang at dette scenarie kommer i spil, er det den beslægtede version...

Men jeg tror nu mest på det, jeg skrev i det første indlæg - synes bare lige, at jeg også skulle have the big one med.



23/6 2013 19:42 cfrimodt 065771



Hvis jeg må tilføje til konspirationsteorierne, så vil jeg nu mene, at hvis nogle solgte 5-6 aktier om dagen for at presse prisen, så ville det nok næppe være for at kursen hver dag skulle lukke nær bud-siden (frem for udbud-siden), det ville jo kun give noget første dag, derefter ville det ikke skabe yderligere fald.
Hvad det imidlertid sandsynligvis ville forårsage var, at de privatinvestorer, der lagde bud ind, gang på gang ville få eksekveret et køb på 5-6 aktier, hvilket kan være noget så fustrerende, når kurtagen er 29kr (og prisen for aktierne så er 60kr). Så dette dryp-salg kunne godt afholde folk fra overhovedet at lægge bud ind, hvilket ville presse prisen uden at koste noget for de store spillere, som har børslicens og derfor (så vidt jeg ved) ikke skal døje med de 29kr pr handel...



25/6 2013 12:56 doodha 065786



Det er meget beslutsomt, at der købes af DBL, SGL og nu også CSB. En eller anden vil have nogle aktier...!

Et yderligere scenarie kunne være GES' køb af egne aktier.

Begrundelsen for dette kunne være, at disse skal bruges i en forestående handel med et andet selskab om erhvervelse af ekstra kapacitet.

Som det står i rapporten for Q1: "Beholdningen af egne aktier udgør 5.257.952 stk. eller 4,93% af aktiekapitalen. Aktierne er købt for i alt TEUR 14.870 og havde pr. 31. marts 2013 en kursværdi på TEUR 7.196. Selskabets beholdning af egne aktier er tiltænkt anvendt som betaling ved køb af projektselskaber."

Der skal også flages, når et selskab ejer 5% af egne aktier, jævnfør http://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Sektornyt/2010/Selskabsreform.aspx

Det vil sige, at hvis disse meget beslutsomme køb er GES' køb af egne aktier, får vi meget snart en meddelelse - for 0,07% af GES aktierne er ca. 75.000 stk. Og det må de snart have nået med de køb der er sket de seneste dage.

Så vi burde snart få vished, hvis det er dette scenarie, som er i gang.

I øvrigt kan vi regne ud, at de aktier - som GES allerede ejer - er købt til en snit kurs på 21. Derfor burde de ikke være afskrækkede af at fortsætte købene længe endnu; og til en væsentlig højere kurs end den nuværende - hvis det altså er dette scenarie, som er i gang.



25/6 2013 16:42 doodha 065787



Men selvfølgelig kan der være tale om flere købere som køber via DBL, SGL og CSB.

Så selv om det virkelig skulle være scenariet med GES som køber egne aktier, vil det tage længere tid om at de kommer op på de 5%, hvor de skal flage, hvis det kun er en del af disse køb som er GES' køb af egne aktier.

Meeen: Mon ikke vi kan forvente en 5%-flagning fra GES inden weekenden, hvis der er tale om køb af egne aktier - det er trods alt "kun" 75.000 stk. de mangler, før de er på de 5%. .........med mindre de har solgt af beholdningen, siden opgørelsen som omtalt i Q1-rapporten - og det kan man jo aldrig vide...



26/6 2013 16:09 doodha 065791



Der var lidt et skifte i handelsmønsteret i dag: Mens DBL, SGL og CSB de tre foregående dage primært har været dem der tog initiativet ved at købe af udbuddet, ligger de i dag med ordrer på bud-siden og venter på, at private småinvestorer bliver utålmodige og sælger til dem.

Det er sikkert en klog strategi - for få dage før sommerferien er vi private utålmodige. Mens de opkøbende - formentlig professionelle investorer af en eller anden art - tilsyneladende har god tid.

Det tyder ikke på, at de har travlt. Så mon ikke disse opkøb også fortsætter ind i juli måned.



(I øvrigt en sjov detalje: Det så ud til, at de ville købe igennem i lukke-auktionen - indtil kl. 16:59 så det ud til, at knap 14.000 aktier skulle handles til 10,5; men så med ét blev buddet trukket, hvorved vi endte med en meget lille volumen i lukkeauktionen og en kurs på 10,2. Mon ikke de satser på, at de udbudte aktier bliver udbudt billigere end 10,5 i morgen...)



TRÅDOVERSIGT