Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Glunz Jensen. 3.kvt.


5938 collersteen 26/3 2009 14:38
Oversigt

Tjah, hvad skal man sige. Det er sjældent at der er noget opløftende i deres meddelelser. Kassefløden ser interessant ud, men resten er da vist ikke værd at skrive hjem om. Den manglende guidance er sgu noget tynd i mine øjne. Der er kun 2mdr tilbage af regnskabsåret - man da i mindste kunne give et eller andet interval....
Det lugter lidt af et dårligt resultat er på vej. Igen igen.

Jeg er ude af den aktie pt. - ligesom JV mistede jeg tålmodigheden.

3/26/2009 13:24:47 - OMX Copenhagen, News
Glunz & Jensen A/S Kvartalsrapport Delårsrapport for 3. kvartal af regnskabsåret 2008/09
Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Selskabsmeddelelse nr. 174
26. marts 2009

Kontaktperson: René Barington
Tlf. +45 5768 8181
Mobil +45 4050 0405

DELÅRSRAPPORT FOR 3. KVARTAL AF REGNSKABSÅRET 2008/09

Resume

• Den samlede omsætning blev i 3. kvartal 2008/09 på 72,4 mio.kr. mod 108,9
mio.kr i 3. kvartal 2007/08 - et fald på 34 %. Omsætningen i 3. kvartal 2008/09
var 22 % lavere end gennemsnittet af årets to første kvartaler. I 1.-3. kvartal
2008/09 udgjorde omsætningen 257,9 mio.kr. mod 328,9 mio.kr. i 1.-3. kvartal
2007/08 - ligeledes et fald på 22 %.

Faldet i omsætningen i 3. kvartal 2008/09 skyldes den økonomiske krises effekt
på den grafiske branche. Omsætningen af CtP-fremkaldere er faldet med 46 % uden
at selskabet oplever at have tabt markedsandele i perioden. På trods af den
økonomiske krise bidrager produktområdet iCtP positivt, og omsætningen af
”Andet prepress-udstyr”, hvori iCtP indgår, stiger i alt 26 %.

• Som følge af den markant lavere omsætning er der igangsat en række
initiativer med henblik på at reducere selskabets omkostningsniveau, hvilket
betyder at medarbejderantallet reduceres fra 320 til 250. Omkostninger til
fratrædelsesgodtgørelser påvirker 3. kvartal 2008/09 negativt med 4,1 mio.kr og
lagernedskrivning som følge af udfasning af en række forskellige produkter
udgør 4,2 mio.kr. i kvartalet. De igangsatte besparelser forventes at reducere
selskabets omkostningsniveau med
20-25 mio.kr. per år, med fuld effekt i 2.
kvartal 2009/10.

• Resultat af primær drift før særlige poster udgjorde i 3. kvartal 2008/09 et
underskud på 13,4 mio.kr. mod et underskud på 0,9 mio.kr. i 3. kvartal 2007/08.
Den negative udvikling skyldes primært et lavere bruttoresultat som følge af
lavere omsætning i 2008/09, samt omkostninger til fratrædelsesgodtgørelser og
lagernedskrivningen på udfasede produkter. I 1.-3. kvartal 2008/09 udgjorde
resultat af primær drift før særlige poster et underskud på 9,5 mio.kr. mod et
overskud på 0,3 mio.kr. i samme periode 2007/08.

• På trods af det negative driftsresultat udgør pengestrømme fra drift 13,3
mio.kr. i 3. kvartal 2008/09 og 30,2 mio.kr. for perioden 1.-3. kvartal
2008/09. Selskabets nettorentebærende gæld er dermed reduceret til 39,7 mio.kr.
ved udgangen af 3. kvartal 2008/09, hvilket er 10,3 mio.kr. lavere end ved
udgangen af 2. kvartal 2008/09, og 22,7 mio.kr. lavere end i begyndelsen af
regnskabsåret 2008/09.

• Den negative udvikling i markedet for CtP-fremkaldere har foranlediget, at
selskabet har besluttet at nedskrive den bogførte goodwill, der vedrører købet
af Unigraph i 1999, fra 25,7 mio.kr. til 0. Herefter har selskabet ingen
regnskabsmæssig goodwill.

• Periodens resultat blev i 3. kvartal 2008/09 et underskud på 35,3 mio.kr. mod
et underskud på 1,9 mio.kr. i 3. kvartal 2007/08. Periodens resultat i 1.-3.
kvartal 2008/09 udgjorde et
underskud på 30,2 mio.kr. mod et underskud på 4,7
mio.kr. i 1.-3. kvartal 2007/08.

• Som meddelt 2. marts 2009 forventer Glunz & Jensen ikke at opnå de tidligere
udsendte mål for omsætning og EBITA i 2008/09. På grund af den usikre
afsætningssituation vil selskabet ikke på nuværende tidspunkt kommunikere
omkring forventninger til årets omsætning og resultat.


Ulrik Gammelgaard René Barington
Bestyrelsesformand Adm. direktør


See attachment: https://newsclient.omxgroup.com/cds/DisclosureAttachmentServlet?messageAttachmentId=218297



TRÅDOVERSIGT