Jeg har de sidste par dage reflekteret lidt over holdbarheden af the NGAL test, ikke mht. kvaliteten af selve testen, som jeg ingen tvivl har om - og den fremhæves jo efterhånden også flere steder som værende "Gold standard" når det kommer til biomarkører i nyresegmentet.
Reflektionerne går mere på hvad Bioporto kan, og har tænkt sig at gøre, ikke den dag patentet udløber - for det gør det jo en dag, men i årene inden da. Der bliver ustandseligt forsket i nye biomarkører inden for alle områder hvor de kunne tænkes at give bedre resultater end de metoder man anvender i dag - og det er ikke så få endda...
Senest fandt Vandmand en nyhed der fremhævede MCP-1 proteinet og dets mRNA (mitokondrie RNA, hvis jeg husker rigtigt fra studietiden) påviste AKI lige så godt som NGAL, og i visse tilfælde bedre. Jeg fandt så en tilsvarende nyhed der fremhævede NGAL som værende den specielt mest værdifulde biomarkør i sammenligning med KIM-1, HFABP og MCP-1.
Så langt som jeg er kommet i mine refleksioner indtil videre er at der næsten helt sikkert på et tidspunkt kommer en ny biomarkør der kan gøre jobbet lige så godt som NGAL kan - det er bare et spørgsmål om tid. Ser vi imidlertid på hvor lang tid det har taget at få NGAL på markedet, så er min vurdering at vi ikke ser nogen kommercielle konkurrenter de næste 4-5 år, og hvis uptake er bare halvt så hurtigt som jeg tror så vil NGAL på det tidspunkt sidde så grundigt på markedet at det ikke er nok at være lige så god som NGAL, men den nye markør skal faktisk være markant bedre/billigere for at erobre væsentlige markedsandele.
Et spørgsmål jeg kunne finde på at stille til investormødet den 25. november, set i lyset af at jeg ikke har tænkt mig at sælge voldsomt ud af mine potteaktier selv efter succesfuld lancering, er hvordan Bioporto har tænkt sig at håndtere virksomhedens fremtidige udvikling om ikke før så efter at patentet på the NGAL test udløber. Bioporto kommer jo på et tidspunkt (hvis alt går godt indtil da) til at havne i samme situation som fx Lundbeck der efter mange års kommerciel succes med deres antidepressive middel kraftigt nærmer sig patentudløb uden at have nogen åbenlyse arvtagere stående i kulissen...
Lundbeck virker til at have adresseret deres udfordringer lige vel sent nok, og derfor finder jeg det interessant hvorvidt Bioporto allerede på nuværende tidspunkt har overvejet hvad de gør efter NGAL, men det kan da godt være at det bare er mig der stiller urimelige krav/forventninger til et firma der trods alt må formodes at være 100% fokuserede på det de er ved at lancere, og ikke på hvad de skal lancere en gang i fremtiden.
Vh.
BiopOrBust