Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioPorto – strategiændringen, hvad betyder det…


17684 stengård 28/8 2009 00:49
Oversigt

Jeg har godt set at der er en tråd omhandlende bl.a. Investorpræsentationen, og man kan argumentere fornuftigt for at jeg bare kunne oprette det her under den tråd, men jeg synes nu alligevel at gennemgangen af hvad der skete i går på Grusbakken fortjener en separat streng.
Jeg skal måske lige skrive indledningsvis at det her er mine noter – men det er så vidt jeg kan de synspunkter som BioPorto supplerede investorpræsentationen med… Jeg skal beklage hvis kommentarene ikke kronologisk følger investorpræsentationen – men det bliver ikke bedre ☺ Det kan hjælpe på overskueligheden hvis du printer vedlagte præsentation ud...

Men for de utålmodige: Konklusionen på gårsdagen seance. BioPorto forventer en yderligere markant forbedring af indtjening i kroner per test, og en væsentlig hurtigere udbredelse af testen.

Først gennemgik Thea Olesen "Vejen til det rutine-diagnostiske marked" – der jo også er beskrevet i planchen fra den Investorpræsentation der blev offentliggjort.
F.s.v.a. det kommercielle potentiale siger et KONSERVATIVT estimat at der i den industrialiserede verden udføres 175 millioner test årligt på intensiv afdelinger på sygehuse verden over. Når det er konservativt er det bl.a. fordi test af nyrefunktioner er ved at vinde indpas på andre afdelinger end Intensiv-afdelinger, hvilket forventes at kunne øge det potentielle marked væsentligt. Dertil skal lægges de test der p.t. foretages som ELISA-test i blandt andet Kina – hvor markedspotentialet anslås til 50-100.000 kits a 40 test per kits – eller mellem 2 og 4 millioner test årligt i Kina alene (2009) (et marked i markant vækst i øvrigt).
Det kinesiske marked for IVD (in Vitro Diagnostic) stiger årligt med cirka 14%
Test koster normalt i ranget mellem 50 og 100 kroner – hvor det er en rimelig antagelse at de heterogene test typisk ligger i den høje ende – hvorimod de homogene test ligger i det nedre segment. (ELISA kittet vil vel typisk skulle sammenlignes med de homogen test – fordi de anvendes primært i markeder hvor betalingsevnen er lidt ringere – min kommentar)
Det der er specielt for NGAL testen – og som demonstrer behovet for testen er den "window of opportunity" der er beskrevet ved at vise hvornår stigningen i NGAL forekomsten finder sted i forhold til S-kreatinin , Stigningen i NGAL ligger så tilpas meget tidligere at man kan behandle den opståede nyreskade, hvorimod stigningen i S-Kreatinin oftest ligger på et tidspunkt hvor man kun kan konstatere at nyreskaden er opstået og så i øvrigt håbe på at det ikke er dødeligt.
Hvad betyder en tidligere diagnose – ja det kan bedst demonstreres med den betydning udviklingen af dødeligheden af hjerteanfald (AMI – Acute Myocardia Infarction) der blandt er resultatet af udvikling af hjertemarkøren og specifik hjertemedicin, hvorimod den sene diagnose af AKI (Acute Kidney Injury) har medført at der er en uændret dødelighed….
De nye muligheder som den tidligere diagnosticering giver er udviklingen af specifik nyremedicin der kan reducere dødeligheden markant. Det er således lykekdes at udvikle medicin der kan reducere dødeligheden ved AKI i dyreforsøg – MEN – der har man jo også den fordel i forhold til mennesker at man ved hvornår nyreskaden opstår. Det fantastiske ved NGAL-testen er at den i virkeligheden giver lægerne de samme muligheder som forskerne har ved forsøgene, nemlig at medicinere når nyreskaden opstår (eller tæt på). Så man kan sige at med en hurtig diagnosticering står lægerne overfor det gennembrud der kan reducere dødeligheden markant – studier har fastslået at man dør AF nyreskade og ikke MED nyreskade.

Det der er specielt ved NGAL er at man kan relatere ret specifikke mængder af NGAL i blodet til ret bestemte stadier af nyreskade – og at NGAL forekomsten på den måde er en meget sikker og entydig måleværdi. 0-250 – ingen akut nyreskade, 250-500 ng – nyreskade og over 500 akut dialysebehov
Omkring patentstatus så er situationen den, at patentet er udstedt i visse lande som det fremgår af oversigten. F.s.v.a. EPO er man der hvor genoptagelse af patentudstedelsen starter 1. Oktober med mindre CCH vælger at appellere. De første indsigelser fra CCH er blevet afvist af en enkelt behandler – CCH’s sidste appelmulighed er et ankenævn der består af 3 behandlere. I teorien kan CCH vente med appellere til den 16. Oktober – men så løber man risikoen for at EPO allerede har udstedt patentet – og så er det en helt anden sag.
BioPorto mener IKKE at CCH vil appellere – bl.a. p..g.a. den homogen test. Argumentet er – at hvis man forlænger appelsagerne (og dermed forhindrer patentudstedelsen) så gør man det sværere for Biosite/Abbott at udnytte den tidsmæssige fordel de har frem for BioPorto’s homogen test. I betragtning af den aggressive markedsføring og intensive deltagelse i Kongresseer fra begges side er det i BioPorto’s optik ikke sandsynligt at man vil lade muligheden for at markedsføre de heterogene test i 18 måneder med deraf følgende markedsplacerings-fordel.
Bioporto fastholder at det er hævet over enhver tvivl at Patentet VIL ende med at blive udstedt til dem…..
At der er en stor markedsmæssig interesse tolker BioPorto ud fra det faktum at man i første halvår har solgt 79% flere NGAL-test.
Homogene og heterogene test foretages for langt den største del på Centrallaboratorierne – det er primært Abbotts marked (Architect) – men hvor de heterogene test kun kan anvendes på en enkelt maskin som testen er opbygget til så stiller det sig anderledes med homogene test.
Forskellen på homogen test og heterogene test kan bedst beskrives på den måde at en homogen test kun kræver et analysetrin – det betyder at testen – med en begrænset tilpasning let kan anvendes i alle centrallaboratorie-maskiner – udover Abbott’s – er det bl.a. Siemens, Roche, Hitachi, Ortro, Beckmann. En heterogen test kræver et seprationstrin og skal derfro udvikles (fra bunden af) til de enkelte maskiner – en udvikling der tager tid og koster penge. Men en homogen test kan man langt hurtigere nå udbredelse til de forskellige centrallaboratorier.
De heterogene test er specielt interessante for salget af specilel testsystemer – således ville Abbott jo f.eks. med en eksklusiv ret til RA-test have sat en solid "driver" bag salget af Architect systemerne
De fleste test i verden udføres som homogene test på Random Access maskiner som nævnt ovenfor. For Bioporto er der – udover den økonomiske fordel – også den fordel at man kan accelerere udbredelsen af testen worldwide – fordi der er mange der vil konkurrerer om at få solgt testen til netop deres system
POC – (Point of Care) – er det segment som Biosite arbejder i (men det er der også andre der gør) POC segmentet er baseret på maskiner der er opstillet ved patienten (eller i hvert fald på afdelingen) der hurtigt kan indsættes på den enkelte patient. At det ikke kun er interessant i hospitalssammenhæng kan ses af at man i bl.a. hjerteambulancer er ved at installere POC-maskiner der kan hjælpe til en præcis diagnose inden patienten kommer på hospitalet – og således kan dirigeres til den rigtige afdeling (i første omgang vil man f.eks udruste ambulancerne fra Skejby f.s.v.a. hjerter) . BioPorto oplyser selv at man derfor er ret tilfreds med udviklingen af det Triage-patent (som også har været omtalt her) hvor man på en enkel måde kan fastslå nyreskade hurtigt – der netop kan anvendes af firstline-behandlere.
ELISA – som er den mere primitive og mandskabskrævende udgave – kan jo også betegnes som en primitiv udgave af POC – ulempen ved ELISA kittet er at det er lidt langsommere end de automatiserede test…
I de industrialiserede lande er der generelt ikke mange hospitaler der ikke vælger de automatiserede test, men det er jo i sidste ende også et økonomisk spørgsmål, hvad koster arbejdskraften, hvor hurtigt skal man have svaret, hvor mange analyser laves o.s.v. o.s.v’
Med udgangspunkt i det totale antal test (175 mio) er det en rimelig antagelse at noget over halvdelen af testene foregår som homogen test (jeg vil selv skyde på at det kan være op imod 70%)
Samlet kan man sige at det ser ud som om den fremtidige salgskanal kunne se sådan ud:
Homogene test – salg: BioPorto
Heterogene test RA – salg: Abbott
Heterogene salg POC – salg: Biosite
Homogene test POC: BioPorto
ELISA test (POC- manuel): BioPorto
Licensforhandlingerne blev naturligvis påvirket af at BioPorto nu har valgt selv at sælge produkterne selv på det største marked nemlig RA. Abbott er naturligvis noget overraskede (og sure – formoder jeg) over at BioPorto nu meddeler at de selv går direkte på markedet. Udover at det på den måde ikke vil hjælpe til salget af Architect maskinerne (efter de næste 18 måneder) – vil de homogene test sandsynligvis være lidt billigere (hvilket så vidt jeg kan bedømme vil betyde omkring 50,-)
Biosite bliver nok alt andet lige mindre påvirket af strategiskiftet – selvom der kommer homogene test om 18 måneder
BioPorto har igennem 2009 arbejdet tæt sammen, via en udviklingsaftale, med en af verdens største leverandører af test (altså leverandør til Roche, Abbott, Siemens, Bechmann,Biosite o.s.v.) – det er stadigt af producenten af test pålagt BooPorto ikke at oplyse hvem det er – FORDI det kan skade leverandøren i andre sammenhænge. Bioporto oplyser at: man har en test klar.

Fik vi den ? Ellers gentager jeg lige "Houston we have a succesfull Test"

Det der er opgaven nu er – at lave større og større serier (batches) og fra starten af 2010 – at indgår aftaler med de forskellige maskinleverandører om tilpasningerne til netop deres formater.
Man vil IKKE lægge sig fast på at der indgåes en aftale om licens inden årets udgang – men man vil heller ikke udelukke det. I den forbindelse gennemgik vi planchen med konsekvenser af patentkrænkelse. Som det er nu vil en lancering uden BioPorto licens ikke være mulig, alene p.g.a virksomhedernes kendskab til patentsituationen hvor EPO som udgangspunktet er nu VIL udstede patent til BioPorto. I kan selv se på planchen hvordan forløbet vil være. Man kan ikke markedsføre i USA uden en aftale med BioPorto – alene af den årsag at der vil blive udstedt et europæisk patent og som Abbott jo har erfaret skal man passe på ed at krænke andres patenter (Humira sagen der endte med triple damage og en tårnhøj licens)
Omkring de økonomiske konsekvenser af den nye homogene test ville man helst ikke gå i detaljer om forventningerne til de homogene test… men efter en del spørgsmål og svar er det min opfattelse at vi forventeligt kan tale om en pris per test på 50,- og en DG omkring (eller lidt under 50%). Hvis man så begynder at indregne det forventelige antal test solgt af BioPorto så bliver man ualmindeligt svedt….
Det interessante er selvfølgelig hvor hurtigt penetreringen af markedet vil ske. Det er i den sammenhæng værd at notere sig at Biosite angiveligt fik 85% af markedet via sin hjertemarkør på 3 år…
Så sveder man endnu mere….
I Kina er registreringsprocessen dyr og vigtig, BioPorto er nu efter at have opgivet registreringen med den nuværende distributør i den situation at man er ved at source en ny. Det skal helst være en af landets 5-6 største for at sikre at de har muskler, viden og kapital til processen (registreringen betales af distributøren) Forespurgt fra salen var oplysningen at der tidligst kan forventes en færdig registrering i Kina ved indgangen til 2011. Vi gik ikke meget ind i diskussionen om de øvrige Brik-lande – fordi fokus var på konsekvenserne af strategi-skiftet.
BioPorto har kørt udviklingsforløbet sideløbende med de langtrukne forhandlinger – og man har ikke kunent oplyse om dem – fordi de ville være ødelæggende for forhandlingerne hvis Abbott/Biosite og andre vidste at BioPorto var i gang med en egenudvikling – det var først i sidste uge man fik "proof of content"… Man havde ikke siden udmeldingen havde kontakt med sine forhandlingspartnere – de skulle nok lige fordøje nyheden. Men i betragtning af hvor mange penge de har brugt på de indledende øvelser og det mulige forspring er det usandsynligt at de ikek vil indgå en aftale – men det er klart at konditionerne er ændrede. På den ene side står Bioporto stærkere fordi man har mindre afhængighed, men på den anden side kan man nok ikke presse citronen så hårdt – fordi man har markedet noget kortere for sig selv.
Det er ingen overdrivelse at sige at BioPorto var overraskede over markedets reaktion på den nye strategi med direkte markedsadgang. Det kan man også se i den valgte emissionskurs – Bioporto havde regnet med at de 3,97 ville repræsenter en rabat kurs i forhold til det man formodede ville være den aktuelle markedskurs.
Man havde afsat et formidlingshonorar på 0,5 millioner kroner i forbindelse med kapitalrejsningen der denne gang IKKE sker gennem Korral – der ellers har været BioPortos finansielle rådgiver. Det lykkedes ikke at få at vide hvordan det så ud med tegningen (den åbnede også først i går) – men man havde i løbet af sommeren haft tilkendegivelser om at ville medvirke til en kapitalrejsning.
Igen : Konklusionen på gårsdagen seance. BioPorto forventer en yderligere markant forbedring af indtjening i kroner per test, og en væsentlig hurtigere udbredelse af testen.

Nå ja - jeg tegner - også selvom man kan købe marginalt billigere - selskabet bliver jo ikke bedre i stand til at indfri forventningerne fordi man køber i markedet - så jeg placerer mine få frie midler i emissionsaktier - jeg synes at du - hvis du interessere dig for selskabet - skulle overveje det samme....

Stengård

Ps – selve regnskabet tager vi en anden gang



28/8 2009 01:03 Hegu 017685



Din fremragende gennemgang betyder, at jeg også stiller op og tegner en portion.

Med venlig hilsen

Hegu



28/8 2009 08:33 faurschou 017694



Kanon gennemgang - den fik sat ord på nogle af de ting, jeg har prøvet på at læse mellem linierne f.eks. BioP's forventning til markedets reaktion på emissionen.
Jeg købte faktisk lidt flere aktier på emissionsmeddelelsen og har efterhånden et ikke helt sundt antal i forhold til den samlede PF. Men jeg kan jo ligeså godt gå ned med et brag, hvis det skal være.

En ting jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg mener om, er insiderkøbene det sidste halve års tid, for der er jo faktisk købt med en viden om udviklingsaftalen, som markedet ikke har haft.



28/8 2009 09:52 stengård 017703



det er også - som jeg tidligere ar skrevet lidt om - noget der kan give et enkelt løftet øjenbryn. Men jeg formoder at det er afklaret med selskabets juridiske ekspertise - for man kan jo uden overdrivelse sige at det er lykkedes selskabet at holde den information (altså om udviklingsaftalen) væk fra markedet - og vel også væk fra forhandlingsparterne. Argumentet for - hvorfor det ikke skulle betyde noget er måske at at man ikke kunne med sikkerhed kunne forudse at udviklingsaftalen ville resultere i en anvendelig test.

Og det blev altså understreget nogle gange - man har en test der duer - og som let kan implementeres på de mange forskellige testsystemer.

Bioporto mener ikke at det vil betyde at Biosite/Abbott m.fl. vil springe en licensaftale over - men det er klart at forhandlingssituationen har ændret sig. På den ene side har BioP udsigt til væsentlig større indtjening ved selv at levere de homogen test (og kan derfor kræve mere i licens) på den anden side er den tid hvor testen er "beskyttet" for hhv. Abbott/Biosite markant kortere...

Hvis man følger den tankegang til torvs så forestå der en intensiv periode hvor forhandlingerne med Abbott/Biosite i virkeligheden skal op i raket-fart for at de kan få udbytte af anstrengelserne.

Biosite har vist iøvrigt leveret 50.000 test gratis til validering af ders Triage-apparat i løbet af sommeren. Problemstillingen for Biosite er - at de ikke har kunnet angive nogle specifikke cutoffs - for så skyder de sig selv i foden med henblik på at BioPorto har patenteret (omend endnu ikke fået) specifikke cut-off værdier - så beskeden har været til lægerne "I må jo prøve jer frem og så melde tilbage..."

Sø/Handelsretsagen med Pfadia skrider iøvrigt langsom frem, idet man nu er blevet enige om syns-skønsmænd.... Man så ud til at være ret tilfreds med at der nu var fremdrift



28/8 2009 10:18 stengård 017706



jeg skylder lige at sige - at jeg lige har modtaget mail fra en deltager på investor-præsentationen - der ikke mener at jeg har hørt rigtigt omkring CCH's appel. Altså - ifølge deltageren sagde Thea Olesen IKKE at hun ikke troede CCH ville appellere.. (eller hvordan man nu skal formulere det)

Jeg prøver at tjekke med BioPorto i løbet af dagen....



28/8 2009 11:31 pumpa 017711



Rigtig godt gennemarbejdet indlæg, når Bioporto så får styr på økonomien og udstedt patentet vil vi hårdt prøvede investorer også blive belønnet betragtligt på kursen, men vi har også fortjent nogle ekstra kurspoint for svie og smerte.....



28/8 2009 11:50 Blackstarr 017712



Er der nogle som har analysen fra Korral?



28/8 2009 12:07 stengård 017713



jeg huskede åbenbart forkert... jeg beklager

Hej Henrik

Tak for besøget forleden -der blev taget flittige noter, kan jeg se.

I forlængelse af dine egne overvejelser er der sneget sig en misforståelse ind omkring CCH/EPO - vi siger ikke at det er mest sandsynligt at CCH ikke vil appellere.

Med venlig hilsen / Best regards
Christina Tønnesen
Investor Relations
E-mail [email protected]

Bi



28/8 2009 13:10 Gekko 017722



Tak for uddybelsen Stengaard - det var helt sikkert nødvendigt, da jeg ikke havde samme opfattelse efter at have læst regnskabet og præsentationen.....

Du nævnte at Abbott/Biosite ikke vil kunne lancere i USA fordi at et patent er under udstedelse i Europa - Hvordan hænger det sammen ? Umiddelbart ville jeg tro at de kunne gøre som de vil indtil et patent er udstedt i USA...

Gekko



28/8 2009 16:38 stengård 017760



såvidt jeg (vi - jeg har tjekket hos en anden deltager) hørte er det således, at en patentansøgning har virkning fra indleveringsdatoen - og da BioPorto er 100% sikker på at få det i Europa (det siger de altså :) ) - så vil det amerikanske patent med overvældende sandsynlighed følge det europæiske. Derfor vil en licens aftale om heterogene test med Abbott/Biosite OGSÅ have virkning for virksomhedernes salg i USA. men - i første omgang er de end ikke begyndt at behandle sagen i USA - og Abbott/Biosite taler om lancering (ihvertfald i første omgang) uden for USA.



28/8 2009 17:13 sl65amg 017761



Er det strategiændringen der har gjort at bestyrelsen har købt op? Er der i så fald ikke tale om, at man udnytter en viden der ikke var tilgængelig i markedet?

Jeg ved at der er mange der håber på en snarlig forløsning og licensaftale, men det har jo vist sig at pessimisterne har fået ret. Så for at give lidt modvægt vil jeg prøve at optegne nogle negative scenarier. Husk på, at BioPorto naturligvis skal være optimistiske og tro på deres virksomhed - især nu hvor der skal rejses flere penge til driften.

1) Patentet udstedes ikke
2) Patentet udstedes - men er værdiløst da det er nemt at omgå (drejer sig om cut-off værdier som lægerne selv kan "lære")
3) BioPorto er for sent ude med deres eget NGAL sæt (de andre er jo i gang)
4) BioPorto må anerkende Phadia patent (hvilke måske burde styrke deres patent?)
5) BioPorto kan ikke rejse nok kapital til fortsat drift (og advokat regninger)
6) BioPorto bliver dømt for at have til tilegnet sig retten til en opfindelse gjort af CCH

Der er sådan set masser af andre ubehagelige muligheder.

Som jeg ser det, skulle BioPorto for lang tid siden have taget skeen i den anden hånd og fået nogle indtægter, som måske var mindre, men som kunne drive virksomheden videre med positiv drift.

Som det er nu synes jeg de maler sig selv mere og mere op i et hjørne. Der er naturligvis stadig en mulighed for at de kan opnå et gennembrud, men når det ikke er kommet endnu, og når de vælger et strategiskifte, og åbenbart i hemmelighed har kørt med en plan B (hvad jeg finder mistænkeligt) - så har jeg desværre ikke den store tiltro til at der kommer noget fornuftigt ud af anstrengelserne.

Når det så er sagt, så håber jeg at de tålmodige aktionærer bliver belønnet, men de er naturligvis også klar over, at det er en risikabel investering.

Forløbet her, sammenholdt med den historie jeg har hørt fra Gobe, giver et billede af at Patenter er noget man skal være meget stor for at drage nytte af.



28/8 2009 17:52 Kim 017762



Kanon god fremlæggelse Stengård, MEGET oplysende

Til gengæld kan jeg også " godt lide " sl65's opstilling " Hvis Nu Det Ikke Holder Vand " - scenariet.... in mente

Tror også at denne grundige gennemgang er årsagen til at kursen NU matcher emmissionskursen, og sikkert vil stige yderligere den næste tid

Tak for alle andres kommentarer også

Kim



29/8 2009 09:42 Bøgen 017779



Undertegnede vil også gerne sige at det altså er forfriskende, og yderste nødvendigt, med en sund skepsis overfor Bioporto.

Historikken har jo vist sig at være lidt imod Bioporto, og trods alle de positive forventninger og optimistiske toner, bør en historik spille en rolle, når vi vurderer et firma.

Men i guder hvor håber jeg da at vi hårdt prøvede aktionærer snart bliver bare lidt belønnet;)
Jeg vælger dog stadigvæk, at ligge endog meget stor vægt på det kraftige opkøb af aktier, til ledende medarbejder året igennem...

God weekend
Bøgen



31/8 2009 15:07 stengård 017895



Hej Sl65AMG... rart med et kvalificeret contrarian synspunkt.

Som du ganske rigtigt gør opmærksom på - så er BioP nødt til at have en optimistisk/positiv tilgangsvinkel i forbindelse med Kapitalrejsningen.

Jeg har tilladt mig at indarbejde lidt af dine spørgsmål i mit svar :

Er det strategiændringen der har gjort at bestyrelsen har købt op? Er der i så fald ikke tale om, at man udnytter en viden der ikke var tilgængelig i markedet?
Ifølge BioP fik de først resultatet af udviklingsaftalen i forbindelse med offentliggørelsen - og indtil de vidste at det kunne lade sig gøre (med homogene test) holdt de fast i den oprindelige strategi om udelukkende at sælge heterogene test

Pessimisterne har ganske rigtigt haft ret indtil nu - hvis man måler på om der er indgået en aftale - det er ubestrideligt rigtigt; men der er jo ingen der siger at det bliver ved :) Det der ihvertfald ikke er nogen tvivl om er - at det er et uhyre interessant område man har fat i (måske fat i....)

1) Patentet udstedes ikke.
Jeg tror ikke der nogen rimelig tvivl om at der udstedes et patent - det man kan være usikker på er hvem det kommer til at tilhøre. I det forløb fører BioP foreløbigt 2-0 - men kampen er selvfølgelig ikke slut endnu
2) Patentet udstedes - men er værdiløst da det er nemt at omgå (drejer sig om cut-off værdier som lægerne selv kan "lære")
Man kan ikke så godt omgå patentet - med mindre man vil anvende væsentligt anderledes cutoff-værdier. ROC-analysen viser til gengæld at ved markant anderledes (lavere) værdier - så er usikkerheden i måleresultatet markant større
3) BioPorto er for sent ude med deres eget NGAL sæt (de andre er jo i gang).
De andre er i gang med heterogene test til deres egne maskiner -
BioP er i gang med en anden testmåde - som ikke kræver et seperationstrin - jeg tror (bortset fra Abbott/Biosite) at det her fremrykker udbredelsen
4) BioPorto må anerkende Phfadia patent (hvilke måske burde styrke deres patent?)
BioP vil egentlig gerne anerkende Pfadia's patent - men de kan ikke få adgang til det - og så bliver det her den eneste mulighed - at nedlægge sag om at patentet er for bredt
5) BioPorto kan ikke rejse nok kapital til fortsat drift (og advokat regninger)
Det er "the big issue" - personligt tror jeg nok de skal nå det - men det vil jo vise sig. Selskabet ar meget skuffede over at meddelelsen om de homogene test IKKE udløste et kurshop der havde fået emissionen til at se mere attraktiv ud. Men omsætningen de sidste par dage på emissions-niveauet har været pæn
6) BioPorto bliver dømt for at have til tilegnet sig retten til en opfindelse gjort af CCH.
Det sidste vil være umanerlig træls.... og det er det venlige udgave...




TRÅDOVERSIGT