Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NEC - Salg


12656 joe 1/6 2009 21:32
Oversigt

Jeg er ny her, og er her grundet Hegu´s mange indlæg som jeg værdsættet meget højt.


Vedr. Norse´s salg af 30% af datterselskabet i Brasilien er jeg meget forvirret om hvad aftalen egentlig går ud på….. håber at nogen vil kommentere mine synspunkter for at afklare dette.

Jeg er tilmeldt Norses nyhedsservice som udsendes på email. Her har jeg fået alle nyheder fra dem, på nær den sidste hvor de vil sælge 30% af Norse Brasil til vores hovedaktionær Sector. Denne nyhed måtte jeg selv finde på nettet………. Underligt at de ikke sendte den via mail.

Jeg har i alt 104.000 aktier i NEC købt drypvis over et par år, og når jeg køber via Nordea køber jeg altid uden navnenotering.
Jeg har ikke modtaget stemmeseddel eller andet fra NEC, kan det skyldes manglende navnenotering, og i så fald betyder det at jeg ikke har nogen mulighed for at stemme vedr. mine aktier.

Udfra de informationer jeg kan opsnappe på nettet, tyder det på at teksten man skal stemme om på den ekstraordinære generalforsamling først bliver tilgængelig i sin fulde ordlyd på selve generalforsamlingen.
Den eneste der kender ordlyden der skal stemmes om er køberen som samtidig er hovedaktionær.
Hvis dette er sandt synes jeg at der bør udsendes en ny indkaldelse med tekst som forklarer helt konkret hvad der skal stemmes om , så alle som ønsker at stemme i ro og mag kan finde ud af om de er for eller imod, alt andet virker lidt kup-agtig på mig.

Igen, selvom jeg er aktionær i NEC har jeg intet modtaget fra NEC om salget af 30% Brasil til Sector, så derfor må jeg nøjes med det jeg kan få oplyst her, på Hegnar og andre steder.
Det forlyder at man har fastsat prisen på Norse Brasil således at Sector skal betale ca. 63 mill. USD for 30% andel.
Dette beløb betales med 30 mill. USD kontant og så betaler Sector Nec´s tilgodehavende hos Norse Brasil på ca. 43mill USD. Det giver jo så i alt omtalte 63 mill. USD……. Men sector har kun betalt 30 mill USD.. og så har de jo fået et tilgodehavende hos Norse Brasil på 43 mill. USD.

Så hvis prisen er 63 mill.USD bliver vi snydt med 43 mill.USD af Sector iflg. min hovedregning.

Hvis jeg har ret i det, er det jo kun en god forretning for NEC.. hvis Norse Brasil er helt afskrevet og ikke kan reddes… men det er jo ikke det de har meldt ud, tværtimod.

Så NEC får 30 mill. USD kontant for 30% af aktierne i Norse Brasil og får indfriet lånet i selskabet på 43 mill USD.
Sector betaler 30 mill. USD for 30 % af Norse Brasil og låner selskabet 43 mill. USD til at betale selskabets gæld til NEC.

Så for mig at se hvis mine oplysninger er korrekte tyder det på at Sector får 30% af Norse Brasil for kun 30 mill USD, det synes jeg er lovlig billigt, og måske derfor at man holder kortene så tæt at kun køber som er hovedaktionær ved hvordan tingene er.

Til slut vil jeg gerne sige at jeg er for at Sector er kommet ind i vores selskab…. Men jeg ønsker og håber at de vil opføre sig anstændigt og ikke ” stjæle ” fra os. Hvis de skal have vores værdier så billigt er det ok, kun hvis alle aktionærer stemmer for det og de ved hvad de stemmer om.

Med venlig hilsen Joe



TRÅDOVERSIGT

12656 NEC - Salg
1/6 21:32 joe 1